Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 VIKINGETOG
med al deres højere Kultur, ingen synderlig Sands for hvad der forskjønner Livet.
Der gaves ingen fransk Literatur, ingen Poesi. Først da Nordmændene i
Nord-mandie havde antaget det franske Sprog, begyndte dette at blive Skriftsprog og
at holdes i Agt og Ære. Sandsen for Saga væsen og Skaldekunst dulgte sig heller
ikke, efter at Sagaernes og Skaldernes Sprog var ombyttet med det Lands, hvor
Rolfs Nordmænd havde fundet et andet Hjem. Om Jarlernes og Høvdingernes
Bedrifter dannede der sig Sagn, ligesom Sagaerne i Moderlandet; disse Sagn
ordnedes i Vers og kvædedes af Menestrellerne eller Trouvererne, ej alene blandt den
menige Almue, men paa Herrernes Borge, hvor de vare velkomne Gjester, og
hvor det desuden var Skik, at hver den, der blev gjestfrit modtagen, fortalte sin
Vert en Historie eller kvad ham et Digt1. Endog Villjam Erobreren havde sin
Menestrel Taillefer med sig, da han underkastede sig England, ligesom de norske
Konger havde sine Skalder, og endnu i Villjams Levetid var der Folkesange om
hans Bedrifter. Paa denne Maade vaktes Sandsen for den nationale Literatur;
det franske Sprog blev ikke længer en foragtet Almuedialekt, men den fornemme
Verdens Sprog, som uddannedes og holdtes i Ære. Den nordiske Krigeraand og
Ridderlighed, der udmerkede Nordmandies Høvdinger, blev siden et Mønster for
Frankrige og for hele det af Frankrige paa virkede Vesteuropa; og det i
Middelalderens Kultur-Udvikling saa merkelige Riddervæsen kan med Rette siges at
have sin Oprindelse fra Nordmandie. Den mageløse Foretagelsesaand, der i sin
Tid havde drevet Vikingerne, som under Rolfs Anførsel erobrede Nordmandie,
fra Hjemmet, tillod heller ikke deres Efterkommere at sidde rolige hjemme, hvor
Smaafejder med Nabovasallerne ej kunde give dem Beskjeftigelse nok. Derfor seer
man dem, som Vikingerne fordum, drage ud paa Æventyr, snart i Flokke, snart
enkeltviis. Villjam Erobreren udrustede en heel Hær og Flaade, og underkastede
sig England. Thankred af Haute villes Sønner droge i Følge med andre
Landsmænd til Italien, og grundede det nordmanniske Rige i Neapel og Sicilien, ja
stiftede endog et Herredømme i det fjerne Syrien, i Antiochia. Og hvor disse
Nordmændenes Efterkommere, eller som vi nu til Adskillelse fra deres Forfædre
ville kalde dem, Nordmannerne, traadte frem, bleve de altid sig selv lige og lagde
altid, saavel i sine Dyder, som sine Lyder, deres norske Herkomst for Dagen.
Saaledes som vi af Sagaerne lære vore Forfædre at kjende, og som vi endnu kjende
vore af fremmedartet Forfinelse mindst paavirkede Landsmænd, saaledes viste
1 Det heder saaledes i Fabliau du sacristain de Cluny:
Usage est en Normandie
Que qui herbergiez est quil die
Fable ou chanson die å l’hoste. Depping, S. 448.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
