Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDMANNISK NATIONALITET
309
ogsaa Nordmannerne sig; tappre, men forsigtige, indesluttede i sig selv, beregnende
og stundom listige, energiske hvor det gjelder, men sorgløse naar de tro sig sikkre;
ædelmodige og trofaste i Venskab. Ogsaa i det Ydre gjenkjender man
Nordboerne; Villjam Erobreren og Bobert Viskard beskrives omtrent som Sagaerne
beskrive deres Helte1. Hvor som helst nordmanniske Riger oprettedes, finde vi
stedse de nordmanniske, oprindelig norske Lens-Institutioner, som Rolf allerede
hjemme i Norge havde seet indførte, og som ved deres Simpelhed og lette
Overskuelighed tjente til at sammenholde Monarchierne og derhos kunde lempe sig
efter alle Tidsaldres Krav, medens det Feudalvæsen, som herskede i det øvrige
Europa, kun ledede til Anarchi og Adsplittelse, og aldeles maatte gaa til Grunde,
førend Statsforfatninger, stemmende med de nyere Tiders Fordringer, kunde
opstaa. Vel maa derfor Oprettelsen af det nordmanniske Rige i Frankrige med fuld
Føje kaldes en verdenshistorisk Begivenhed af en Følgerigdom som faa, og vel
maa Norge være stolt af at have frembragt de dygtige Mænd, der trods saa mange
Vanskeligheder formaaede at udrette saa stort et Verk.
33. Fortsatte Tog til England.
Vi have i det Foregaaende seet, hvorledes de Vikingeskarer, der under
Sig-trygg, Godfred, Haastein og Rolf herjede Frankrige, ogsaa undertiden gjorde
nogle Udflugter over til England, og vi kunne allerede heraf slutte, at der maa
1 Merkelig er især Anna Komnenas Beskrivelse af Robert Viskard: «Robert var en Mand af overvættes
Herskesyge og Ærgjerrighed, han var fra Nordmandie, og var opvoxet og oplært i alslags Ondskab. . .
Robert var Nordmanner af Fødsel, af uberømt Herkomst, begjærlig efter Herredømme, foretagelseslysten,
personlig tapper, gridsk efter at tilvende sig fornemme Mænds Rigdom og Formue, urokkelig i at stræbe
derefter, og paa ingen Maade at drage tilbage fra det Maal, han engang havde foresat sig. I Legemsstørrelse
overgik han endog de højeste, hans Hudfarve var rødlig, hans Haar gule, han var bredskuldret, hans Øjne
kunde næsten siges at gnistre; hvor det gjaldt at udstrække Legemet, gjorde han dette med Lethed, og
hvor han maatte drage det sammen, skede dette ogsaa paa en net Maade. Saaledes beskaffen var han
fra Top til Taa, efter som jeg har hørt mange sige. Homer fortæller at Achilleus havde saa sterk Stemme,
at man, naar han talte, troede at høre en heel Mængde Mennesker; men Robert kunde, som man fortæller,
ved sit Raab jage mange Tusinde paa Flugten. Saaledes beskaffen med Hensyn til Lykke, Naturgaver
og Aand, kunde han, som rimeligt var, ej finde sig i Trældom, og ikke taale at lyde Nogen. Saaledes ere
de store Sjæle beskafne, om end under ringere ydre Vilkaar». Gaufred Malaterra, der omtrent ved 1100
beskrev Nordmannernes Bedrifter i Italien, og nævner som Rolfs (Rholo’s) Fædreland Danmark eller Norge
(Dacia vel Norveja I. 1), beskriver Folket saaledes: det er listigt, hevngjerrigt, venter altid Fordeel
andensteds, bryder sig lidet om sit Fædreland, er gridsk efter Gods og Herredømme, forstiller sig, naar det skal
være, holder Middelvejen mellem Gjerrighed og Gavmildhed. Dets Høvdinger glæde sig ved et godt Ry,
og ere saare gavmilde, Folket forstaar at smigre, lægger sig især efter Veltalenhed, saa at man endog treffer
Drenge der ere Talere; det maa holdes i Age under Retfærdighedens Aag, ellers bliver det tøjleløst; det
kan taale Arbejde, Hunger, Kulde, hvor det behøves. Det ynder Jagt med Hunde og Høge, og er kjært
i Heste og alle Slags Krigs-Redskaber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>