Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
VIKINGETOG
have hersket et Venskab og Forbund mellem dem og de nu i Nord-England fast
bosatte Nordboer, om vi end ikke udtrykkeligt havde haft de nordmanniske
Sagnfortælleres Vidnesbyrd om det fortrolige Venskab, der fandt Sted mellem Rolf
og den nys til Christendommen omvendte Kong Gudrum Ædhelstan. Dette viser,
at det ikke var synderlig vel bevendt med Overholdelsen af det Fredsfordrag,
Gudrum havde sluttet med Alfred, og det varer heller ikke længe, førend vi atter
se Østangels og Northumberlands nordiske Beboere fejde paa Alfreds Rige. De
benyttede sig i Særdeleshed af Lejligheden, naar de fremmede Vikingehære opholdt
sig i Landet, og gave disse i alle Fald Tilhold hos sig. Vi finde saaledes, at da en
Deel af Vikingehæren i Nordfrankrige i 884 gjorde hiint korte Strejftog over til
England, som ovenfor er omtalt (S. 269), fandt de Tilhold eller Understøttelse
i Østangel1, mod hvis Kyst Alfred endog maatte sende en Flaade2. Denne Flaade
var heldig nok til at overvinde og tage sexten Vikingeskibe med alt deres Bytte
udenfor Stourmouth, men blev endnu samme Dag overfalden af en anden
Vikinge-flaade, som beholdt Sejren. Det var maaskee paa denne Tid, at Rolf kom Gudrum
Ædhelstan til Hjelp, thi Krigen mellem ham og Alfred har neppe været afgjort
med disse to Søslag. Gudrum herskede i Østangel til 891, i hvilket Aar han efter
de engelske Beretninger døde3, men maaskee snarere forlod Landet for at søge
at gjenvinde sit Fædrenerige i Danmark4. Hans Eftermand synes at have hedet
Erik, maaskee den samme, som tilligemed Baard i Aaret 905 opbrændte Tours5.
Samtidigt med Gudrum herskede i York den før omtalte Gvdrød (Güöréd),
Hardeknuts Søn, der havde været solgt som Træl, men siden, da Halfdan formedelst
sin Grusomhed var forjagen, blev løskjøbt og ophøjet til Konge værdigheden. Et
gammelt Klostersagn beretter, at St. Cuthbert selv en Nat aabenbarede sig for
Abbed Eadred i Carlisle, bød ham at gaa til Danernes Lejr ved Tynefloden og
sige dem, at de skulde løskjøbe Gudrød og hylde ham som Konge paa Højen
Oswigedun, ved at smykke hans højre Arm med en Guldbaug, derimod skulde
Gudrød til Gjengjeld forære St. Cuthbert hele Landet mellem Tyne og Wear,
og tilstaa hans Helligdom saadan Fristedsret, at alle, som flygtede derhen, i 37
Dage skulde nyde Sikkerhed, og at Brud paa denne Frihed skulde straffes som
1 Anderledes kan man neppe forstaa det dunkle Udtryk hos Ædhelweard ved Aar 885 (Monum.
hist. Brit. p. 516): Petias sub dant plebs immunda quæ tum Orientales eontinebat Anglos.
4 Chron. Sax. (Mon. hist. Brit. p. 359). Her nævnes ikke Aarsagen, hvorfor Alfred sendte Flaaden.
8 Chron. Sax. p. 362.
4 Se ovenfor S. 258. De upaalidelige Asserske eller St. Neotske Annaler (Gale S. 171) ville vistnok
endog vide, at Gudrum blev begraven paa Kongsgaarden Headleaga (Hedley) i Østangel, men dette opvejes
ved ©n anden, neppe upaalideligere Angivelse i den haandskrevne St. Neots Krønike (se Turner, hist. of
the Anglos. I. p. 519) ifølge hvilken det skulde synes som om Gudrum var død i Danmark.
5 Se ovenfor S. 293, Note.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
