Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANSKE RIGER I ENGLAND
311
Fredsbrud i det kongelige Palads, nemlig med en Bod af 96 Mk. Sølv1. Det er
heraf tydeligt nok, at Gudrød var et Redskab i den efter Magt og Rigdom
begjærlige Gejstligheds Haand. Thi han skjenkede virkelig Biskopsstolen i Durham,
hvad St. Cuthbert skulde have forlangt, og paa de denne Biskopsstol af Gudrød
tilstaaede Forrettigheder grunde sig de særegne Rettigheder, som endnu tilkommer
Biskoppen af Durham2. Gudrød døde i York den 25de August 8943, og efterfulgtes
af sine Sønner Olaf, Sigtrygg og Ragnvald4. Paa denne Tid vare de ved Løwen
slagne Vikinger tilligemed Haastein komne over til England, hvor de nu i tre
Aar gjorde ødelæggende Vandringer. Og uagtet Alfred havde taget den
Sikkerheds-Forholdsregel at lade Northumbrerne og Østanglerne tilsværge sig ny
Troskabsed og stille nye Gis ler, hindrede dette dem ikke fra at gjøre fælles Sag med
Vikingerne. Medens Alfred var beskjeftiget med at bekæmpe disse ved Thornigg,
blev Westsex angrebet af to Flaader fra Østangel og Northumberland, tilsammen
paa hundrede Skibe; den ene belejrede et Virke i Devonshire, den anden Exeter,
og de droge først bort, da Kongen selv kom, men gjorde paa Tilbagevejen et
Forsøg mod Chichester i Essex, der dog mislykkedes. Siden, da Vikingehæren
havde samlet sig ved Shoebury i Essex, fik den ogsaa stort Tilløb fra Østangel
og Northumberland, og førend de tiltraadte deres Tog tvers over Landet til Severn
og Chester, sendte de sine Kvinder og Skatte paa Skibene til Østangel, for at de
her kunde være i Sikkerhed. Da de endelig efter tre Aars Forløb forlode England,
lagde de Vejen over Østangel og Northumberland, hvis Indbyggere imidlertid
ideligen havde herj et paa Kysterne af Westsex med nogle Krigsskibe eller
saakaldte Aske, som de mange Aar i Forvejen havde bygget5. Alfred lod nu, som det
fortælles, bygge Langskibe mod disse Aske, næsten dobbelt saa lange som disse;
nogle havde 60 Aarer, nogle flere, de vare baade hurtigere, mindre væltsomme
og højere, de vare hverken efter frisisk eller dansk Form, men saaledes som han
selv troede det nyttigst. Med ni af disse Skibe lod Kongen sine Mænd drage ud
mod sex af Vikingernes, der vare komne til Øen Wight. De skulde søge at sperre
dem Tilbagevejen, og det lykkedes dem og at tage to af Skibene, medens tre andre
1 Vidtløftigst fortælles dette i Simeon Dunelm. Hist. eccl. Dunelm., hos Twysden, S. 21, 22, og i Hist.
Sancti Cuthberhti, sammesteds S. 70, 71, 73.
2 Nemlig det saakaldte Paladsgrevskabs Rettigheder (county palatine of Durham).
3 Dagen angives af Ædhelweard, som dog henfører hans Død til 896, og tillægger at han ligger begraven
i Domkirken i York. De øvrige Annaler have 894.
4 Mag. Adam af Bremen, I. 41 og II. 22. Det maa dog bemerkes, at Mag. Adam, som her udtrykkelig
citerer engelske Kilder, ikke er at lide paa, efter som han kan have misforstaaet Chron. Sax., og uden videre
antaget de i dette efterhaanden omtalte Konger Olaf, Sigtrygg og Ragnvald, for Gudrøds Sønner.
8 Chron. Sax. p. 370. Af disse äscas fik Vikingerne Navn af Askmænd, som Mag. Adam udtrykkeligt
siger (II. 29, 74; IV. 6); dette Tilnavn førte ogsaa, som ovenfor er viist, Dronning Gunnhilds Broder Alf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
