Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
VIKINGETOG
formedelst Ebben vare komne paa Grund. Omkring disse Skibe udspandt der sig
en ny haardnakket Fegtning, der endte med Vikingernes Nederlag; de mistede
120 Mænd, Alfreds Folk kun 62. Det lykkedes vel hine ved den indtrædende
Flodtid at faa deres Skibe ud, men i en saa daarlig Forfatning at de ej kunde ro
dem forbi Kysten af Sussex, hvor to strandede, og Mandskabet fangedes; de førtes
til Kongen i Winchester, og bleve hængte. Kun eet Skib undkom til Østangel.
Blandt de paa engelsk Side faldne Mænd nævnes flere Friser, hvoraf man kan
se, at Alfred har maattet skaffe sig Søfolk fra Frisland til at bemande sin nye
Flaade. Da det hos en Forfatter heder at Sørøveren Sigfred fra Northumberland
paa denne Tid herjede Kysterne to Gange under eet Tog, men derpaa vendte
tilbage igjen, maa man slutte at hine Vikingers eller Askmænds Høvding hed
Sigfred, og at han var en Frænde af Kong Gudrød. Efter denne Krig synes det
som om England havde Ro i nogle Aar, saa længe som Alfred levede. Hvor farlig
og ødelæggende Krigen havde været, sees af en samtidig Annalists Udbrud:
«Takket være Gud, at Vikingehæren ikke i Bund og Grund havde ødelagt det angliske
Folk»1.
Efter Alfreds Død (28de Oktober 901) blev hans Søn Edward, Sejrherren ved
Fearnham, Konge. Hans Frænde Ædhelwald gjorde Oprør imod ham, og
bemægtigede sig nogle Kongsgaarde, men da Kongen nærmede sig med en Hær, tog han
Flugten og begav sig til Northumberland, hvis Indbyggere toge ham til Konge,
hvilket vel er saaledes at forstaa, at de hyldede ham som Englands Overkonge.
Der tales strax efter om et Søslag mellem Kantvarerne og de Danske ved Holm;
senere kom Ædhelwald med en Flaade til Essex, og lod sig hylde af Indbyggerne,
ligesom han og fik Nordboerne i Østangel til at bryde Freden og herje hele
Myrkne-Landet. De trængte frem lige til Cricklade i Berkshire, gik over Temsen, toge
alt hvad de kunde faa, og vendte derpaa tilbage; men Edward fulgte efter dem,
saa snart han havde faaet samlet sin Hær, og herjede hele deres Land mellem
Digerne og Ouse, lige til de saakaldte «Fens». Her gav han Befaling til at vende
om, men Kantvarerne vilde ikke adlyde, uagtet han sendte syv Bud for at
bevæge dem dertil. Heraf benyttede Fienden sig til at angribe dem, og det kom til
et blodigt Slag, i hvilket vistnok Danerne sejrede, men mistede flere Folk. Blandt
de Faldne paa deres Side var baade den østangliske Konge Erik, og Oprøreren
Ædhelwald (905), foruden et Par Haulder2, der saaledes neppe kunne have været
1 Chron. Sax. p. 369, 370, 371.
2 Sammesteds, S. 372, 373. De to saakaldte Haulder (holdas) ere Ysopa (vistnok et fordrejet Navn),
og Aaskell (Öscytel). Ædhelweard, som siden 890 begynder at blive lidt mere selvstændig og afvige fra
Chron. Sax., henfører dette Slag og Eriks Fald til 902; han kalder Erik Haruc, ligesom han overhoved er
mere tilbøjelig til at bruge de sønderjydske Navnformer. Villjam af Malmesbury (Savile S. 18) beretter»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
