Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NYT FORLIG MED GUDRUM
313
Daner, men maa have været Nordmænd. Efter dette Slag sluttedes en ny Fred
mellem Edward og Østanglerne tilligemed Northumbrerne i Yttingaford (906)1.
Man har endnu et Forlig mellem Kong Edward og Gudrum, hvorved Anglerne
og Danerne indgaa fuldkomment Venskab, og som deels bekræfter det ældre
Forlig mellem Gudrum og Alfred, deels tilføjer en Deel Bestemmelser, sigtende
til at opretholde Christendommen2. Denne Gudrum nævnes ikke i de gamle
engelske Annaler, og enkelte have derfor antaget at Navnet er fejlagtigt. Andre
have antaget en yngre Gudrum som Eriks Efterfølger. Det simpleste er dog at
antage, hvad vi ovenfor have antydet, at Angivelsen af Gudrum Adelsteens Død
890 eller 891 er fejlagtig, og at han i dette Aar kun er dragen hjem til Danmark,
men nogle Aar efter atter er kommen tilbage til England, for at sikkre sig sine
Besiddelser der3. En yngre engelsk Chronist siger ogsaa, maaskee ifølge Kilder,
som nu ej længer ere til, at Edwards Søn Ædhelstan med Faderens Samtykke kaldte
Gudrum tilbage til England, og at denne, medbringende en stor Hær fra Danmark,
underkastede sig ham og fik Østangel at raade over4. Freden var imidlertid ej
af lang Varighed. Allerede i 910 tales der om at Edward sendte en Hær af
Vestsaxer og Myr ker ud for at herje i den saakaldte «Nordhærs» Land, og at Anglerne
efter 5 Ugers Plyndringer vandt en Sejr ved Teotanheal, som nødsagede Danerne
til at fornye Freden5. I det følgende Aar, da en stor Flaade kom søndenfra
Bretagne, rimeligviis tilhørende Loire-Nordmændene, og herjede ved Severn, hvor
de dog mestendeels omkom, medens Kongen, vistnok for at møde dem, laa med
en heel Deel Skibe, han havde samlet, ved Kent, brøde Northumbrerne Freden,
foragtende, som det heder, al den Fred, Kong Edvard og hans Viismænd bøde
dem, og herjede Myrkne-Riget, i den Tanke at Kongen havde hele sin Styrke
samlet paa Flaaden. Men han sendte strax en Hær imod dem, indhentede dem
paa Hjemvejen, angreb dem og fældte, som det siges, mange tusinde af dem6.
Slaget skal have staaet paa Sletten Wodnesfeld (Odins-Sletten) østenfor Severn,
i hvis Omegn de havde herj et, og det er ikke usandsynligt, at de her have været
forenede med hine Vikinger fra Bretagne, som maaskee i dette Slag fandt sin
uvist hvorfra, at Erik fulgte Gudrum i Regjeringen, men efter 14 Aars Regjering blev dræbt af Anglerne,
fordi han havde handlet uvenligt imod dem.
1 Chron. Sax. p. 373, 374. 2 Thorpes Ancient laws & institutes of England, S. 71.
3 Desto rimeligere bliver det, at han er den samme som Gorm den Gamle.
* Wallingford, der skrev omkring 1200, men just ikke altid er paalidelig, fordi han øjensynligen har
forsøgt at anvende et Slags Kritik, og forlige forskjellige Beretninger.
6 Dette fortælles kim af Florents af Worcester, uvist med hvilken Hjemmel. Han siger ogsaa, at
Danerne havde brudt Freden. Ligeledes henfører han Slaget ved Teotanheal, der ifølge Chron. Sax. fandt
Sted den 6te August, til 911, efter den fornyede Fred, men neppe med Rette.
8 Chron. Sax. p. 375.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
