Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
VIKINGETOG
Undergang1. Blandt de her faldne nordiske Krigere nævnes Kongerne Eowils
(Ecwils, Eowilisc, maaskee Eyulf?) og Halfdan, Jarlerne Ottar og Skurfa,
Haul-derne Odulf (Audulf?), Benesing(?), Thorfred, Agmund og Godfred, derhos en Olaf
den svarte, og Aasfred hlytte2. Nogle have, vistnok med stor Uret, gjort den her
omtalte Halfdan til den samme, som der ankom tilligemed Ivar, og dette har igjen
endog forledet Ædhelweard til at lade Ingvar eller Ivar falde i dette Slag uagtet
han allerede tidligere har omtalt hans Død3.
Edward og hans ypperlige Syster Ædhelfled, der bestyrede Myrkne-Riget,
søgte nu at sikkre sine Besiddelser ved at opføre fastere Grændseborge eller befæste
Grændsesteder, som enten vare aabne, eller hvis Befæstninger vare nedfaldne.
Af saadane Befæstninger nævnes Tamworth, Warwick, Dowcester, o. fl. Det
synes som om Danerne heraf have taget Anledning til at begynde Krig paa ny,
men i det Hele taget uden Held, og man sporer nu gjennem en Række af Aar en
kraftigt gjennemført Bestræbelse fra Edwards og hans Efterfølger Ædhelstans
Side paa at gjøre sig de nordiske Beboere af Landet umiddelbart underdanige.
Saaledes erhvervede Edward Maldon med en stor Deel af den omliggende Egn,
og Ædhelfleds Hærførere erobrede efter en blodig Belejring Derby, hvor den
oprørske væliske Fyrste Hugan havde fundet Tilflugt og Understøttelse. Flere
Angreb af Danerne, paa Towcester, Bedford, Westmare og Meldon bleve drevne
tilbage med Tab. Kongen selv stormede Temesford, hvor Danernes Konge,
rimeligviis Olaf, Gudrøds Søn, faldt med flere af sine fornemste Mænd. Colchester
erobredes fra Danerne, og flere Høvdinger, som Thorkell af Bedford, Thorfred af
Northampton, tilligemed flere Haulder, og Danerne omkring Cambridge og
Nottingham hyldede ham. Da han efter Ædhelfleds Død tillige fik Myrkneriget under
sin umiddelbare Bestyrelse, erkjendte ogsaa de der boende Daner ham for deres
Herre og Beskytter. Thorkell drog siden, fortælles der, med Edvards Tilladelse
og Hjelp over til Frankrige4. Ragnvald, maaskee Gudrøds Søn, som kort Tid
efter bemægtigede sig York (924), fandt sig ligeledes bedst tjent med at erkjende
Kong Edvard, som det heder, for sin Fader og Herre; og da ligeledes Kongerne
af Wales, Skotland og af Briterne ved Clyde-Floden eller de saakaldte Strathclyde-
1 Ædhelweard, S. 519. — At de her nævnte Tog af Loire-Nordmænd (af Lidwiccum) have staaet i
nogen Forbindelse med den forhen omtalte Flugt af Herrer fra Bretagne over til England, er ikke
usandsynligt.
2 Chron. Sax. Mon. hist. Brit. p. 375.
3 Florents af Worcester (Mon. hist. Brit. p. 569) nævner ligefrem Eöwils og Halfdene fratres regis
Hinguin. Ædhelweard nævner udtrykkelig Ivars Død 870 (S. 513), men lader ham falde som «Iguuar»
909 (S. 519). Det er Navnene, som have forvildet ham. Thomas af Ely har igjen i sin Vita Stæ Etheldridæ
ladet sig forlede til at nævne Eowils og Haastein blandt de 866 ankomne Vikinger, se ovenfor S. 253.
4 Chron. Sax. p. 375—378.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
