Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EGILS SKATKRÆVERFART TIL VERMELAND
315
Væler hyldede Edvard som Overherre, kan man sige, at han ved sin Død, der
indtraf kort efter, var mægtigere end nogen Konge i England før ham havde
været, og at han efterlod en herlig Arv til sin Søn Ædhelstan, der efterfulgte ham
paa Englands Throne1.
Paa denne Tid begyndte de norske Konger i Irland mere end hidtil at blande
sig i Northumberlands og Østangelns Anliggender. Sandsynligviis have de nordiske
Høvdinger i Northumberland, eftersom de engelske Konger bleve dem for mægtige,
taget deres Tilflugt til deres Landsmænd eller Stammeforvandte i Irland, og bedet
dem om Hjelp. Disse irske Nordmænds Historie frembyder kun en uendelig Række
af Plyndringstog og Smaafejder med Landets Indbyggere, og indbyrdes
Tvistigheder. Efter Oistins eller Thorstein Rødes Død fulgte Ivars Søn Sigfred, eller,
som han andensteds kaldes, Godfred, som Konge i Dublin2. Sigfred blev
svigagtigt dræbt af sin Broder Sigtrygg (883), og kort Tid derefter opstod der en
indbyrdes Strid mellem Nordmændene i Dublin, der deelte sig i to Partier, et under
Sigtrygg, et andet under en Jarl, ved Navn Sigfred. I denne Strid omkom tilsidst
Sigtrygg (896), hans Broder Olaf faldt i et Slag mod Indbyggerne af Connall, og
Nordmændenes Magt svækkedes saaledes, at Kong Mælfinnia af Bregh og Cerbhal
af Leinster i Aaret 902 saa sig istand til at indtage Dublin og forjage
Nordmændene fra Staden3. I nogle faa Aar havde Irland nu Fred, og de Fremmede maa i
denne Tid deels have haft deres Tilhold paa Syderøerne, deels ogsaa stundom have
søgt hen til deres Landsmænd i det nordvestlige Frankrige, da vi baade erfare
at de sværmede om i Farvandene mellem Skotland, England og Irland, og vi
finde dem i den nærmeste Forbindelse med Loire-Nordmændene. Ivar Ivarssøn,
uden al Tvivl en Broder af Sigtrygg og Olaf, faldt i et Slag mod Pikterne i
Skotland (904)4, og ti Aar efter omtales et Slag ved Øen Anglesey, mellem Baard
Ottarssøn og Ragnvald Ivarssøn, rimeligviis en Søn af den nysnævnte Ivar Ivarssøn,
i hvilket Baard faldt med Størstedelen af sin Hær5. I det samme Aar (914)
lykkedes det Nordmændene atter at faa Fodfæste i Landet. De kom med en vældig
Flaade til Waterford, og erobrede den; de maa saaledes ogsaa have været for-
1 Chron. Sax. p. 378—382.
2 Sigfred Ivarssøn (Sicfirth mac Ivair, rex Nordmanorum) nævnes i de paalidelige Ulsterske Annaler
(O’Connor III. p. 238), medens derimod Ma-Geoghegan, uvist efter hvilken Kilde, kalder ham Godfred
(Hist. d’Irlande I. p. 396); han kalder ligeledes den Høvding, med hvem Sigtrygg senere kom i Strid, Gal-
fred, ikke Sigfred, og henfører denne Strid til 892. Der er imidlertid sterke Tegn til, at han her enten kun
har misforstaaet de Ulsterske Annaler eller haft en upaalidelig Text af dem, de Ulsterske kalde nemlig
Sigfred Jarl (Sichfrait in erll); da nu Ma-Geoghegan giver Galfrid Tilnavnet merle, synes han at have læst
merl istedetfor in erll, og saaledes just at have benyttet disse selvsamme Annaler, idet hans Variant-Exemplar
maaskee har haft Godfred eller Galfrid istedetfor Sigfred.
8 Annales Ulton. O’Connor S. 242. 4 D. s. S. 243. 6 D. s. S. 247.
21 — Munch: Det norske Folks Historie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
