Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
VIKINGETOG
drevne fra denne By i 9021. Fra Waterford gjorde de Tog baade i Munster og
til Leinster, og deres Magt tiltog øjensynligt med hvert Aar. Nu landede ogsaa
Sigtrygg, Ragnvalds Frænde, med en Flaade i Leinster, og Ragnvald selv ved
Waterford, hvor just Niall, Over kongen over Irland, havde angrebet
Nordmændene med en fra hele Landet samlet Hær. I Førstningen havde Niall nogle Fordele
over Nordmændene, men Ragnvalds Ankomst tyngede Vegtskaalen paa deres
Side, og Niall maatte trække sig tilbage efter et Slag, hvori der faldt 1200 Mand
paa begge Sider. Et Angreb, som Niall kort efter gjorde paa Sigtryggs Hær,
lykkedes ikke bedre, og Sigtrygg bemægtigede sig Dublin (917)2.
Det er at formode, at Ragnvald paa dette Tog har fundet Understøttelse af
Loire-Nordmændene, og derfor rimeligviis har været over i Frankrige hos dem,
førend han tiltraadte det. Der tales nemlig, som vi ovenfor have nævnt, i de
engelske Annaler om tvende Tog, de saakaldte Lidwikker eller Loire-Nordmændene
gjorde til det vestlige England, nemlig i 910, og fornemmelig i 918, hvorved i
Særdeleshed en vis Ottar synes at have været den meest fremragende af Anførerne,
og som egentlig synes at have været et og det samme Tog, der vedvarede i en
Række af Aar, begyndende i 910 og sluttende i 918. Thi vælske Annaler berette
som en merkelig Begivenhed, at Ottar kom til Britannien i Aaret 9103, og Jarlerne
Roald og Ottar nævnes i de engelske Annaler som de fornemste Anførere ved
Toget i 918. En yngre engelsk Krønikeskriver, Simeon af Durham, fortæller ogsaa
om et Tog, som Ragnvald, Ottar Jarl og en vis Aasulf Kraakabein (Cracabam)
foretog i Aaret 912 til et Sted, han kalder Dunbline, hvilket de angrebe og herjede4.
Og endelig omtales Ottar som Ragnvalds og Aasulf Kraakabeins Staldbroder paa
et Tog, disse i Aaret 918 foretoge til Skotland. Den egentlige Sammenhæng i
disse Begivenheder synes at have været følgende. Ragnvald har omtrent ved
909 eller 910 været over hos Loire-Nordmændene, for at anmode dem om Hjelp;
denne har han faaet, under Anførsel af Ottar; de have sværmet om langs Englands
i Ann. Ult. p. 248, jvf. Ann. 4 Magistr. O’Connor III. p. 422. 2 Ann. Ult. p. 250, 251.
3 Brut y Tywysogion, Mon. hist. Brit. I. p. 847.
4 Nemlig Simeon af Durham, Mon. hist. Brit. I. p. 686. Det staar nemlig her ved 912: Reingwald rex
et Oter comes et Oswul Cracabam (Cracaban, Cracabain?) irruperunt et vastaverunt Dunbline. Dette
Dunbline have nogle forklaret som Dunblane nordenfor Firth of Forth i Skotland, og ligeledes Cracabam
ikke som et Tilnavn til Aasulf, men som Navnet paa et Sted, de havde herj et, rimeligviis Clackmannan.
Dette Tog skulde altsaa have gjeldt Skotland, og maatte da blive det samme, som det, de irske Annaler
omtale ved 918, men være fejlagtigt henført af Simeon til 912. Vist er det og, at noget Angreb paa Dublin
i 912 ej omtales i de irske Annaler. Paa den anden Side viser det nedenfor anførte Sted af disse, at i alle
Fald den Gisning, at Cracabam ikke skulde være en Persons Navn, er fejlagtig; dertil kommer, at Dunblane
laa vel langt ud af de irske Nordmænds Vej, at Simeons Aarsangivelser ellers ej pleje at være saa urigtige,
at Ottar faldt paa Toget mod Skotland, og altsaa, hvis han var død 912, ej havde kunnet herje ved Severn
918, og endelig at vel ikke alle Angreb af Nordmændene ere saa nøjagtigt optegnede i de irske Annaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
