Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EGILS SKATKRÆVERFART TIL VERMELAND
317
og Irlands Kyster, saa at Kong Edvard var nødt til at have en Flaade rede til
deres Modtagelse; de have sandsynligviis deeltaget i Kampen paa Wodnesfeld
ved Se vern1, og derpaa angrebet Dublin eller maaskee en anden irsk By af
lignende Navn, sidenefter have de holdt det oven omtalte Søslag ved Anglesey mod
Baard Ottarssøn2. Derpaa ere de komne deres Landsmænd ved Waterford til
Hjelp, og det synes endog, som om Ragnvald for en kort Tid opkastede sig til
Konge her. Men allerede i 918 blev han, Ottar og Aasulf Kraakabein f or j agne fra
Irland, og hjemsøgte Albanien eller det sydlige Skotland3. Nordmændene deelte
sig, fortælle de irske Annaler, i fire Hobe, af hvilke en anførtes af Jarlen
Godfred, Ivars Sønnesøn, en af begge Jarlerne Ottar og Aasulf, en af de
kongelige Ynglinger, og en af Ragnvald, der lagde sig i Baghold. Skotterne, under
Anførsel af deres Konge (Constantin) og hans Maormor eller Jarl, sejrede først
over de tre Hobe og dræbte mange af dem, hvoriblandt Ottar, men da brød
Ragnvald frem af sit Baghold, angreb Skotterne og overvandt dem aldeles, dog faldt
hverken Kongen eller Jarlen4. Dette Slag maa have fundet Sted strax efter hiint
i de engelske Annaler omtalte Tog, som Ottar og Roald foretoge fra Lidwikkernes
Egn til Se vern og Nordwales. Disse landede, heder det, ved Se verns Munding,
herjede Nordwales, og tog ved Irkingfeld Biskop Cameleac af Llandaff til Fange —
Kong Edvard løskjøbte ham siden for 40 Pund —; de vilde her gaa i Land og
herje videre, men Mændene fra Hereford og Gloucester dreve dem tilbage, fældte
Roald og en Broder af Ottar, og indesluttede dem saaledes, at de for at slippe
derfra vare nødte til at stille Gisler paa at de ikke oftere skulde hjemsøge Kong
Edvards Land. Imidlertid havde Edvard selv sendt Folk til Egnen, for at hindre
dem fra at gjentage deres Angreb; de gjorde, trods det Løfte, de nylig havde
aflagt, et Par uheldige Forsøg derpaa, og tyede endelig til en 0 (Fiatholm i
Bristolkanalen), hvor de holdt sig indtil der opstod Hungersnød, hvorved endog flere
tilsatte Livet; derfra droge de til Sydwales, og omsider over til Irland. Det er
ikke usandsynligt, at de ved Tilbagekomsten til Irland have understøttet Sigtrygg
i Dublin, der nu havde en alvorlig Kamp at bestaa med Kong Niall. Endnu i
samme Aar (918) omtales et Slag mellem Sigtrygg og Niall, og i det følgende Aar
(Onsdag den 15de September 919) endnu et, i hvilket Niall og mange andre Smaa-
1 Se ovenfor S. 313. 2 Se ovenfor S. 315.
s Ann. Ult. p. 251. Disse kalde de tre Anførere Ragnall (Ragnvald), Ottir (Ottar) og Gragabai
(Kraaka-bain); Navnet Aasulf udgaar.
4 Ann. Ult. p. 252. Ann. 4 Magistr. p. 430. Det er kun de sidste, som omtale Ottars Fald i Skotland.
Men det fremgaar heraf, hvad man ellers ikke saa let kunde vide, at Toget til Skotland er fulgt efter det til
Wales, og at Vikingerne altsaa maa have berørt Irland, førend de droge til Skotland. Dette gjør det end
sandsynligere, at Toget i Skotland ej har gjeldt Dunbline paa Østsiden af Skotland, men derimod et eller
andet Sted paa Vestkanten, og at Simeon af Durhams Dunbline virkelig er Dublin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
