Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
VIKINGETOG
konger faldt. Aaret efter blev Sigtrygg fordreven fra Dublin, og i det følgende
Aar døde Ragnvald, men Godfred, Ivars Sønnesøn, rimeligviis den samme, som
havde været med i Skotland, bemægtigede sig Herredømmet i Dublin, og holdt
sig, skjønt stundom med megen Møje, og under bestandig Kamp, i tretten Aar, til
sin Død1.
Sigtrygg synes efter sin Fordrivelse fra Irland at have begivet sig til
Northumberland og erhvervet Herredømmet her efter Ragnvald Gudrødssøns samtidigt med
Edvard indtrufne Død. Denne Ragnvald, som ellers ikke synderligt omtales i
Annalerne, skal have været en vild Hedning, som berøvede St. Cuthbert mange
af hans Ejendomme, for at uddele dem til sine Krigere; han overvandt tillige den
skotske Konge Constantin, der vilde komme en vis Aldred, hvilken han ligeledes
vilde fratage hans Ejendom, til Hjelp, sejrede derhos i et Slag over Anglerne,
og døde endelig, som det synes, paa samme Tid som Edvard2. Hvorledes Sigtrygg
1 Ann. Ult. p. 253—261. Innisfallens-Annalerne henføre, ved en stor Misviisning, Slaget mellem
Sigtrygg og Niall til 905, og Godfreds Erhvervelse af Dublin til 907 (O’Connor II. p. 35, 35); dette har Moore
i sin irske Historie (II. p. 68) urigtigt fulgt, med Tilsidesættelse af de paalidelige ulsterske Annaler. De
irske Annalers Beretning om Slaget mellem Sigtrygg og Niall synes ellers at have givet Anledning til den
Notits, som findes i enkelte yngre Haandskrifter af Chron. Sax. og derfra er gaaet over i andre engelske
Annalisters Skrifter, at Kong Sigtrygg — det siges ikke hvor han herskede, ligesom han heller ikke
tidligere omtales — i Aaret 921 dræbte sin Broder Niel. Thi Niall kan neppe have været nogen Søn af Gudrød,
hvem udtrykkeligt kun de tre Sønner, Sigtrygg, Olaf og Ragnvald tillægges; hans Navn er desuden ganske
irsk. Derimod er det ikke usandsynligt, at denne Sigtrygg, som overvandt Niall, virkelig er den samme,
som den der senere (ved 925) fremstod i Northumberland, thi vel ligger det nær at antage denne for en Søn
af Gudrød, men paa den anden Side siges dette ikke udtrykkeligt, og de irske Kongeætlinger begynde just
paa denne Tid at spille en Rolle i Northumberland: vi ville siden faa se Sigtryggs egen Søn Olaf at flygte
til Irland.
2 Fortællingen herom, der er ret interessant, og i sig selv ej usandsynlig, ja tildeels endog synes at grunde
sig paa Traditioner, knyttede til de forskjellige Gavebreve, der fandtes i Archivet i Durham, lyder i
Korthed saaledes: Kong Ragnvald kom med en stor Mængde Skibe, og bemægtigede sig det Land, der tilhørte
Aldred, Eadulfs Søn, en Ven af Kong Edvard, ligesom Eadulf havde været en Ven af Alfred. (Denne Aldred,
Konge eller Herre til Bamborough, med et Distrikt i Northumberland, nævnes ogsaa i Chron. Saxonicum).
Aldred flygtede til Skotland og bad Kong Constantin om Hjelp; denne førte ogsaa en Hær mod Ragnvald,
men blev slagen ved Corebridge. I dette Slag faldt ogsaa alle de fornemste Angler, som deeltoge deri,
undtagen Aldred og hans Broder Uhtred. Ragnvald uddeelte nu St. Cuthberts Lande mellem sine Krigere.
Blandt disse nævnes to, en ved Navn Skule, en anden ved Navn Olaf Halle. Denne traadte en Dag, heel
overmodig, ind i St. Cuthberts Kirke og spurgte Biskoppen: «hvad formaar vel den døde Mand Cuthbert
imod mig, med hvilken man hver Dag truer mig? Jeg sværger ved Thor og Odin at jeg fra dette Øjeblik
vil være en Fiende af Eder Alle». Biskoppen og Menigheden faldt nu paa Knæ, anraabende Gud og St.
Cuthbert om Hjelp, og neppe havde Olaf, da han skulde gaa ud af Kirken, betraadt Tærskelen, førend
han følte en stikkende Smerte i sin Fod og strax derpaa styrtede død ned. St. Cuthbert fik nu sine
Ejendomme tilbage. En Tid efter forlenede Biskoppen en vis Eadred med store Besiddelser. Ragnvald bekrigede
ham, fældte ham i et nyt Slag ved Corebridge, tog hans Land til sig og overlod det til to af sine Krigere,
men døde kort Tid efter. (Simeon Dunelm. Hist. Sti. Cuthberti, hos Twysden, S. 74, 75). Man seer heraf,
at flere, og det ikke ubetydelige Slag have fundet Sted, uden at blive omtalte i Chron. Sax. — Hvis det for
Resten ikke udtrykkeligt hed hos Mag. Adam, at Ragnvald var en Søn af Gudrød, og man ikke ogsaa af
Chron. Sax. saa, at han vandt York 923 og hyldede Edvard i 924, kunde man fristes til at antage ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
