- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
319

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ÆDHELSTAN

319

kom i Besiddelse af Northumberland, nævnes ikke, men det fortælles, at han
strax efter Ædhelstans Tronbestigelse kom til ham ved Tamworth, 26de Januar
926, og tog Northumberland til Len af ham, at Ædhelstan gav ham sin Syster
til Egte, men at han Aaret efter døde, og at Ædhelstan derpaa forjog hans to
Sønner af et tidligere Egteskab1, Olaf og Gudrød, og underkastede sig
Northumberland. Olaf flygtede til Irland, hvor han ogsaa senere omtales, Godfred derimod
søgte Hjelp hos Kong Constantin i Skotland og Eugen, Herre til Kumberland.
Kongelige Udsendinger fulgte dem i Hælene, for at fordre hans Udlevering eller
i Mangel derpaa true med Krig, og hverken Constantin eller Eugen vovede andet
end at love Ædhelstan Lydighed; men Godfred undkom dog tilligemed sin Ven
Thorfred, og begyndte at belejre York, hvis Borgere han baade ved Bønner og
Trusler søgte at bringe til at modtage ham. Dette var dog forgjæves; han maatte
drage derfra, og blev strax efter, som det synes, tagen til Fange af Anglerne
tilligemed. Thorfred, og indestængt i en Borg, fra hvilken det imidlertid lykkedes
dem at undkomme. De begave sig nu til Søs, Thorfred druknede ved et Skibbrud,
og Gudrød sværmede længe om paa Søen, indtil han endelig, efter at have døjet
meget Ondt, ydmygt begav sig til Ædhelstans Hof, hvor han fandt en venlig
Modtagelse. Dog allerede efter 4 Dages Forløb var han, den gamle Viking, ked
af dette Liv, og begav sig tilbage til sine Skibe «som en Fisk i Vandet». Ædhelstan
lod nu den Borg, som Danerne i sin Tid havde opført i York, nedrive, for at de
ikke oftere skulde finde noget Tilhold der2.

Ædhelstan fik ej alene Northumberland i sin Magt ved Sigtryggs Død, men
endnu samme Aar underkastede ogsaa, som det fortælles, de øvrige Konger paa
Øen, Huwal, Konge af Vestwales, Constantin, Konge af Skotland, Owen, Konge
af Monmouth, og Aldred, Eadulfs Søn, Konge af Bamborough, sig hans
Overherredømme, og tiisvore ham Troskabsed paa et Sted, kaldet Eåmöt i
Northumberland3. Dette Held, som Ædhelstan strax efter sin Tronbestigelse havde mod sine
og Landets Fiender, skaffede ham, i det mindste i Norden, Tilnavnet «den
sejr-sæle», ligesom hans Ærlighed og Paalidelighed gav ham Tilnavnet «den trofaste»4.
Ved denne Tid maa det have været, at Harald Haarfagre sendte ham sin Søn
Haakon til Opdragelse, og om det just ikke gik til hermed saaledes som Sagaerne
fortælle, er det dog et Beviis paa, at Harald og han gjensidigt fandt det tjenligt

for den fra Irland fordrevne Ragnvald; men denne døde allerede i 921. Sigtryggs Identitet med den irske
Sigtrygg synes derimod ikke at kunne betvivles.

1 Thi med Ædhelstans Syster var han kim gift et Aar.

2 Villjam af Malmsbury, Saviles Udg. S. 50. Hvor Villjam for Resten har dette fra, nævnes ikke.
Af de hist og her forekommende poetiske Udtryk skulde man næsten formode at det var efter gamle Kvad.

3 Chron. Sax. p. 382. 4 Se Heimskr. Harald Haarfagres Saga, Cap. 41, og Egils Saga, Cap. 50.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free