Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
VIKINGETOG
at søge hinandens Venskab1. Ogsaa har Ædhelstan, som man erfarer, ikke
for-smaaet, selv at benytte nordiske, maaskee især norske, Vikingers Hjelp mod sine
Modstandere. Det er saaledes allerede omtalt2, at Skallagrims Sønner, Thorolf
og Egil, toge Tjeneste hos ham med tre hundrede Mand, og at de deeltoge i et
stort Slag, hvori Thorolf faldt. Dette Slag beskrives vidtløftigt i den Saga, der
handler om Skallagrims og Egils Liv og Bedrifter. Da det ifølge Sagaens egne Ord
fandt Sted kort efter Ædhelstans Tronbestigelse, og tillige før Harald Haarfagres
Død, maa det, forsaavidt Sagaen ellers har Ret, henføres til denne første Tid
af Ædhelstans Regjering, skjønt der vistnok er flere Omstændigheder, som tyde
hen paa, at Sagaskriveren her har haft det berømte Slag ved Brunanburg, der
fandt Sted over ti Aar senere, for Øje. Imidlertid er det i sig selv ikke saa
underligt, om de engelske Annalister i deres kortfattede Beretninger have undladt at
omtale Enkelthederne ved Ædhelstans Krigsbedrifter, ligesom han vel neppe har
kunnet erhverve den Anseelse, han virkelig skaffede sig, uden at have holdt flere
Slag, end dem, Annalerne nævner3. Beretningen i Egils Saga lyder saaledes: Der
var en Konge i Skotland, ved Navn Olaf den røde, skotsk paa fædrene Side, dansk
paa mødrene, og nedstammede fra Ragnar Lodbrok. Danekongerne havde en
Tid lang besiddet Northumberland, men dette havde Ædhelstan nu i sin Magt,
og lod det bestyre ved tvende Jarler, Alfgeir og Gudrek. Olaf, som troede at have
Arvefordringer paa Northumberland, samlede en stor Hær, drog ind i Landet
og begyndte at herje. Jarlerne mødte ham, det kom til et Slag, og Gudrek faldt,
men Alfgeir flygtede, og Olaf underkastede sig Northumberland. Alfgeir tyede
til Ædhelstan og sagde ham hvad der var skeet. Ædhelstan samlede strax en Hær
over hele sit Rige for at drive Olaf bort, og vinde Northumberland tilbage. Men
Olafs Held havde givet ham Anseelse, og mange mægtige Mænd sluttede sig til
1 Se ovenfor S. 222, 223. Villjam af Malmsbury veed ogsaa her mere at fortælle, end Chron. Sax. og
den ovenfor nævnte Elimand. Han siger at Harald, Konge i Norge, sendte ham et Skib med forgyldt Stavn
og purpurfarvet Sejl, indvendig besat med forgyldte Skjolde, og lægger til, at de Udsendinger, der bragte
Skibet, hed Helgrim (Halgrim) og Osfrid (Aasfred) og at de bleve venligt modtagne og beværtede i York.
Saviles Udg. S. 51.
2 Se ovenfor S. 230.
3 Vi have allerede nys i Beretningen om Ragnvald seet Exempel paa, at Chron. Sax. har undladt at
omtale endog temmelig vigtige Krigsbegivenheder under Edvards Regjering; det samme kan derfor ogsaa
være Tilfældet med Hensyn til Ædhelstans. Værd at bemerke er ogsaa den umiskjendelige Lighed, der
hersker mellem Navnene paa de i de engelske Beretninger omtalte Aldr ed og Uhtred, de angliske Herskere
i Bamborough med en Deel af Northumberland, og Egils Sagas Alf geir og Gudrek, Ædhelstans Jarler i
Northumberland, der ej alene nævnes i Egils Sagas Text, men ogsaa i en Vise af Egil. Vore Sagaer ere ikke
altid nøjagtige i at gjengi ve Navne fra andre germaniske Sprog, saaledes finder man Sigfred gjengivet med
Sigurd, Gudrød og Gautrek f or vexlede. Navnforskjelligheden kan altsaa her ikke vække nogen
Betænkelighed. Man behøver heller ikke just at antage Slaget for at have været af den Vigtighed, Sagaen angiver,
thi for denne gjelder det meest at ophøje Thorolfs og Egils Bedrifter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>