Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAG PAA VINHEDE
321
ham, blandt dem endog de to Brødre, Ring og Adils, der vare Ædhelstans Jarler
i Bretland eller Wales, og havde den Forpligtelse eller Forrettighed, at skulle
staa forrest i Hæren med deres Mænd i ethvert Slag, hvori de deeltoge. Ædhelstan
satte Thorolf og Egil til Anførere for sin Hær, og sendte Bud til Kong Olaf, for
at indbyde ham til Slag paa Vinheden ved Vineskoven, paa den Betingelse, at
den som sejrede i dette Slag, skulde blive Englands Konge; dog skulde Olaf, hvis
han gik ind herpaa, afholde sig fra at herje, og den som først kom til Stedet, skulde
oppebie den anden en Uge. Olaf modtog dette Tilbud, holdt inde med at herje,
og begav sig til bestemt Tid til Vinheden, hvor han kastede sig ind i en Borg,
der stod ved dens nordlige Ende, og lod dem af sine Mænd, der ej rummedes i
Borgen, slaa deres Telte op paa Heden. Denne var meget stor og jevn; ved dens
modsatte Ende løb der en Elv til en Side og var der en Skov paa den anden; imellem
Elven og Skoven opsloge Ædhelstans Folk deres Lejr, saaledes at Teltene udfyldte
den hele Strækning, dog skede dette kun for at bringe Fienden til at tro at deres
Antal var større end i Virkeligheden, thi af tre Telte vare de to tomme, og faa
Folk nok i det tredie, hvorimod der vrimlede af Folk foran Olafs Telte. Ædhelstans
Mænd droge Tiden ud, for at der imidlertid kunde samles saa mange Folk til dem
som muligt. Endelig da Fristen var omme, blev det meldt Olaf, at Kongen var
rede til Kampen, dog vilde han endnu give Olaf at betænke, om de ej gjorde bedst
i at undgaa den store Blodsudgydelse, som nu forestod: han tilbød ham i
Venne-gave en Skilling Sølv af hver Plog i sit Rige, og sit Venskab oven i Kjøbet, om
han vilde drage hjem. Olaf, som allerede var færdig til Angreb, holdt inde med
dette, og overlagde Sagen med sine Høvdinger; nogle raadte ham til at modtage
Tilbudet, andre til at afslaa det, i Haab om at Ædhelstan da vilde byde meget
mere. Kongen valgte det sidste. Sendebudene bade Olaf om at give dem Frist
til at melde Ædhelstan denne Bestemmelse, og erfare, om han vilde forøge
Tilbudet; de udbade sig een Dag til Hjemrejsen, een Dag til Overlægning, og en tredie
til at vende tilbage. Olaf samtykkede heri. Den tredie Dag kom de tilbage med
den Besked fra Ædhelstan, at han vilde give, hvad han forrige Gang bød, og
derforuden til Deling mellem Olafs Mænd, en Skilling til hver fribaaren, en Mark
for hver Høvding, der i det mindste havde 12 Mand under sin Befaling, en Mark
Guld til hver Hirdstjore (Overbefalingsmand), og fem Mark Guld til hver Jarl.
Efter nogen Raadslagning med sine Mænd svarede Olaf, at han vilde gaa ind paa
denne Betingelse, hvis han tillige fik hele Northumberland. Sendemændene
udbade sig atter tre Dages Frist for at kunne melde Ædhelstan dette, og bringe
Besked tilbage. Men nu talte Ædhelstan et langt andet Sprog, end hidtil. Han
lod sige, at Olaf skulde have Tilladelse til at fare hjem til Skotland med sin Hær,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
