Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
VIKINGETOG
naar han vilde give tilbage alt det Gods, han ulovligen havde taget i England,
forpligte sig til ikke oftere at herje paa England, og tage Skotland til Len af
Ædhelstan. Da Olaf meldte sine Mænd dette, sagde de alle, at der nu intet andet
var for end at begynde Striden, og de gjennemskuede nu tydelig Ædhelstans
List, at drage disse Underhandlinger i Langdrag for saaledes at vinde Tid og
skaffe sig flere Folk. Ring og Adils tilbøde sig endnu samme Nat, førend
Ædhelstans Mænd ventede noget Angreb, at begynde Striden. Dette skede; men Thorolf s
Mænd bleve dem var og blæste i Krigsludrene, saa at Mandskabet kom paa Benene.
Thorolf og Egil fylkede deres Mænd nærmest Skoven mod Ring, Alfgeir Jarl
nærmest Aaen mod Adils. I Thorolf s og Egils Fylking var der alene Nordmænd,
væbnede paa norsk Viis. Adils drev snart Alf geir paa Flugten, og denne, som ikke
vovede at vise sig for Ædhelstan, red med en Skare Mænd Dag og Nat syd i Landet
og satte over til Frankrige, hvor han havde Slægtninger, og forblev der, uden
at vende tilbage til England. Adils forfulgte ham ikke længe, men vendte om igjen
for at komme Ring til Hjelp. Thorolf lod Egil møde ham, og satte selv haardt
ind paa Ring, i det han passede det saaledes, at de havde Skoven i Ryggen. Uden
Rustning og Skjold stevnede han frem, huggende til begge Sider, og aabnede sig
saaledes en Vej lige til Ring, fældte hans Merkesmand, gjennemborede Jarlen
selv med sit Spyd, og løftede ham op paa dette, idet han fæstede Spydshalen i
Jorden. Ved Synet heraf flygtede de øvrige af hans Hær, saa vel som Adils og
alle dennes Mænd til Skoven, forfulgte af Thorolf og Egil, som dræbte en Mængde
af dem, indtil Natten gjorde Ende paa Striden. Kong Ædhelstan havde hidtil
opholdt sig i en Borg søndenfor Heden, nu drog han med Hovedstyrken nord
til denne, og opslog sin Lejr. Olaf forlod ligeledes sin Borg, og lejrede sig paa
Sletten. Tidligt om Morgenen opstillede Ædhelstan sin Hær, og deelte den i to
Fylkinger, en under Egils, den anden under Thorolfs Anførsel. Egil vilde helst
have været sammen med sin Broder, men denne bad ham at gjøre som Kongen
sagde. Ogsaa Olaf deelte sin Hær i to Afdelinger, saaledes at det fornemmelig
var Skotterne, der kom imod Thorolf, nærmest Skoven. Men i det Thorolf ilede
raskt frem foran sine Mænd, brød med Eet Jarlen Adils, der Dagen i Forvejen
havde taget Flugten, ud af Skoven med en Skare, og de fældte Thorolf med deres
Kesjer førend hans Mænd kunne komme ham til Hjelp. Skotterne raabte nu
Sejrsraab over den fiendtlige Høvdings Fald. Ved at høre dette, og ved at se
Thorolfs Merke drage sig tilbage, skjønnede Egil, hvad der var skeet, ilede strax
til, stillede sig i Spidsen for Skaren, søgte haardt ind paa Fienden, og fældte endelig
Adils med egen Haand. Skotterne flygtede, og Egil forfulgte dem lige til Kongens
egen Fylking, som nu ogsaa blev adsplittet. Paa samme Tid angreb Ædhelstan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
