Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAG PAA VINHEDE
323
den med sine Mænd, og alt veg for ham; der blev et stort Mandfald, Kong Olaf
selv faldt med den største Deel af Hæren, og en Mængde blev ligeledes dræbt
paa Flugten. Ædhelstan vandt en fuldstændig Sejr. Selv vendte han snart
tilbage til Borgen, men Egil forfulgte længe de flygtende, og lod derefter sin Broders
Lig opsøge, tvætte, smykke med sine Vaaben og Klæder, og højlægge. Derpaa
gik han tilbage til Ædhelstan, der tog imod ham med Glæde, og gav ham, som
det ovenfor er berettet, store Gaver, hvoriblandt to Kister, fyldte med Sølv, til
hans Fader. Han gav ham ogsaa Valget mellem Land eller Løsøre i Brodergjeld,
og tilbød ham at blive hos sig som sin Landværnsmand. Egil vilde, som vi have
seet, for det første ikke forpligte sig hertil, og drog en Stund efter til Norge, for
at se til Arven efter sin Broder. Før Afrejsen digtede han en Draape om Kong
Ædhelstan, og af denne er endnu et Vers opbevaret, i hvilket det heder, at
Ædhelstan nu, efter trende Høvdingers Fald, var bleven Herre over Landet1.
Vi have meddeelt Beretningen om dette Slag, fordi den i flere Henseender
er interessant, og vistnok i det Hele taget skildrer, hvorledes det gik til ved slige
Anledninger. Det kan vel heller ikke betvivles, at et Slag, i hvilket Thorolf og
Egil deeltoge, og to vælske Høvdinger, som Nordmændene kaldte Ring og Adils,
tilligemed en nordisk Vikingekonge, ved Navn Olaf, der havde erhvervet
Besiddelser i Skotland, faldt, virkelig har fundet Sted; men ligesom de nordmanniske
Forfattere have tildeelt Gange-Rolf Hovedrollen i mange Foretagender, hvori
han endnu kun deeltog som en uberømt Kriger, saaledes ere ogsaa Thorolfs og
Egils Bedrifter i dette Slag forherligede, og Slaget har i og for sig neppe været af
den Vigtighed, som Egils Saga angiver. At Slaget ved Brunanburg, hvorom nedenfor,
tildeels kan have foresvævet Sagaskriveren, er ikke usandsynligt; man kunde
maaskee endog slutte det af Navnet paa det Sted, hvor Slaget skulde have staaet,
nemlig «Vinheden», thi dette Navn er ikke saa uligt «Wendun», der af en engelsk
Forfatter nævnes istedetfor Brunanburg2. Men ved at lade Egil deeltage i Slaget ved
Brunanburg, vilde man komme i Strid med alle de chronologiske Data i hans Saga,
og derfor har man her intet andet Valg, end at antage Slaget paa Vinheden for
en mindre Fægtning, der har fundet Sted tidligere end hiint store Slag. De engelske
Kilder ere for hele denne Tid selv saa magre, at man ej fra deres Taushed om en
saadan Fægtning kan slutte til, at den ikke fandt Sted. At Lodbroks
Efterkommere, eller den danske Kongeæt, i hele dette Aarhundrede gjorde Forsøg paa at
underkaste sig Northumberland eller om muligt hele England, er vist3, saa vel
1 Egils Saga, Cap. 51—56. 2 Simeon Dunnelm, p. 686.
3 Der er allerede ovenfor talt om Gudrum eller Gorm; i det Følgende vil der blive handlet om Gorms
Sønner, Knut og Harald, og endelig om Svein Tjugeskeg og dennes Søn Knut den mægtige, hvoraf det vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
