Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
VIKINGETOG
som at Ædhelstan, benyttende sig af det Fiendskab, der nødvendigviis maatte
herske mellem den norske Kongeæt og den danske, og derfor ogsaa i det Hele
taget mellem Nordmændene og Danerne, søgte hines Hjelp mod disse, og derfor
i sin Hær sikkert talte mange Nordmænd1. Det er derfor intet usandsynligt i,
at en af Lodbrok-Ætlingerne kan have sat sig f ast i Sydskotland og gjort et Angreb
paa Northumberland, understøttet af vælske Høvdinger, som dog snarere havde
hjemme blandt Briterne ved Strathclyde i Skotland, end i det egentlige Wales2;
uden at dette Angreb just derfor behøver at være optegnet. Men nærmere kommer
man heller ikke denne Begivenhed paa Spor; saaledes som den er fortalt i Egils
Saga, maa den staa ved sit Værd. Ikke engang Tiden, naar den foregik, kan
udfindes med Nøjagtighed; man veed blot, at det maa have været før 930, da
Harald Haarfagre overlod Overkongedømmet til Erik Blodøxe. De engelske
Annalers Beretning, at alle Konger i Britannien efter Sigtryggs Død underkastede
sig Ædhelstan, der tillige forjog Godfred, i Aarene 926 og 927, gjør det sandsynligt,
at ogsaa Slaget paa Vinheden forefaldt i denne Tid, saa meget mere, som Egils
Saga selv antyder, at det skede kort efter at Kong Ædhelstan havde besteget
Tronen3. Muligt endog, at det fandt Sted kort før Ædhelstans Tronbestigelse,
da man veed, at han allerede i sin Fader Edvards Levetid anførte Hæren eller
en Deel af den4.
Den i Aaret 927 afdøde Sigtryggs Søn Olaf var, som vi have seet, flygtet til
Irland, hvor han synes at have gjort flere Herjetog. Her var hans Frænde Godfred,
der i de irske Annaler kaldes «den grusomste», Konge i Dublin; hans hele
Regjeringstid hengik med Krigstog, ej alene mod de indfødte i Landet, men ogsaa mod
hans egne Landsmænd. Godfred døde i Aaret 9345, efterladende sig Sønnerne Olaf
og BlaTcar, af hvilke den første, som allerede i hans Levetid havde ført flere Krige,
fornemmelig mod Olaf Skurfa6, Kongen i Limerick, nu var heldig nok til at fange
sees, at Danekongerne havde deres Blik ufravendt henvendt paa England. Der er ligeledes allerede talt
om det Venskab, hvori Ædhelstan stod til Harald Haarfagre, og vi ville nedenfor komme til at se flere Tegn
til den Bestræbelse hos de engelske Konger, at slutte sig til Nordmændene mod Danerne.
1 Blandt de fornemme Mænd, der som Vidner tegnede sine Merker under Breve, udstedte af
Ædhelstan, nævnes oftere Mænd med nordiske, tildeels endog norske, Navne, saaledes findes f. Ex. mellem 929
og 931 blandt Jarlerne: Gudhrum (Guttorm), Orm, Aasulf, Halfdan, Ragnvald, Skule, Thorfred, Ivar,
Haavard, Hadd, Gunnar o. fl.
2 Strathclyde-Vælernes Konge nævnes i Chron. Sax. blandt dem, som underkastede sig Edvard i 924.
3 Gudreks og Alfgeirs formodede Identitet med Uhtred og Aldred hjelper her ikke paa Spor, thi deres
Navne forekomme i Diplomer under hele Ædhelstans Regjering. Det kan maaskee være andre af samme
Navn, men Uvished bliver derved uundgaaelig.
4 Caradoe af Llancarvan beretter om et Slag mod Briterne og en Dane ved Navn Leofred i Walewood,
hvor Ædhelstan anførte en Deel af Hæren.
5 Ulster-Annalerne, S. 261.
6 Saaledes synes hans irske Tilnavn, Sendcairech, at maatte gjengives. Ann. 4. Magg. p. 457.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
