Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE
at ogsaa Kystfylkerne, nærmest Nordmøre og Raumsdal, der hidtil synes at have
dannet en egen Forening med Sunnmøre, sluttede sig til hine Fylker, saa at de
med dem kom til at danne Frostathings-Forening med fælles Frostathings-Lov1.
Det bliver herved desto lettere at forstaa, hvorfor Sigurd Jarl maatte tages paa
Raad med, thi han havde Bestyrelsen af det egentlige Thrøndelagen, medens
Kystfylkerne derimod stode enten under Thore Jarls, eller, forsaavidt denne
allerede var død, under Haakons egen Opsigt. Før Thore Jarls Død kan den hele
Forandring, enten for Gulathingets eller Frostathingets Vedkommende, neppe
være kommen istand, da han nemlig havde saavel Sunnmøre som Raumsdal og
Nordmøre under sin Bestyrelse, og saa længe de tilsammen stode under een Jarl,
kunde man vel neppe tænke paa at skille dem ad ved at henlægge dem til to
forskjellige Thingforeninger2. Men Thore maa være død enten strax før eller strax
efter Haakons Tronbestigelse, da man under hele hans Regjering ej finder ham
omtalt, hvilket dog en saa mægtig, og under Haakons Regjering saavel med
Kongen selv som med Sigurd Jarl nærbeslægtet Mand ellers vilde være blevet3.
Man kan altsaa tillægge Haakon Adelsteensfostre den Fortjeneste, at have
givet Gulathingslagens og Frostathingslagens Fylker et Sammenhold, som de
hidtil ej havde haft, og i Virkeligheden kom derved det Nordenfjeldske til at
bestaa af tvende, ej som hidtil af mange forskjellige, Hoveddele. Men hvad der
i hiin enestaaende Beretning fortælles om hans Virksomhed med
Eidsivathings-lagen, er derimod aabenbart en Vildfarelse, thi med Eidsivathingets Forening
havde Haakon, hvad man tydeligt kan se, intet at skaffe, og det synes tvertimod,
som om den Forening, Halfdan svarte her havde bragt istand, ved de nye
Smaa-konger under Harald Haarfagre og Haakon Adelsteensfostre atter var kommen
tilbage i en halv opløst Tilstand, og ikke knyttedes fast igjen, førend Olaf den
Hellige varigt befæstede det politiske Baand, som forenede Norges forskjellige
Hoveddele.
Den vigtigste statsretlige Forandring, som skede ved Haakon
Adelsteens-fostres Regjeringstiltrædelse, var, hvad Sagaerne kalde Odelens Tilbagegivelse.
Vi have ovenfor skildret, hvad der skal forstaaes ved det saakaldte Tab af Odelen
under Harald Haarfagre, nemlig den Ombytning af Odelsforfatningen med
Feudalforfatningen, som var en umiddelbar Følge af Erobringsforholdet4. Tilbagegi velsen
1 Se ovenfor B. I. S. 94, 95.
* Det siges udtrykkeligt, at Thore fik Faderen Ragnvalds Len, nemlig Nordmøre, Raumsdal og
Søndmøre, se Snorre, Harald Haarfagres Saga, Cap. 30, jvf. Cap. 12.
3 Thore havde desuden allerede kort efter Hafrsfjordslaget en voxen Datter, som blev gift med
Ingemund den gamle.
* Se ovenfor S. 104, 105.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
