Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ODELEN
339
af Odelen vil altsaa sige, at Kong Haakon atter indførte Odelsforfatningen, ved
at give Slip paa den Ejendomsret over alt Jordegods i det hele Land, som
Erobringen efter de oldgermaniske Retsbegreber havde hjemlet hans Fader. Man kan
betragte Haakons Tronbestigelse og denne Forandring som skeet ved en formelig
Overeenskomst (Capitulation) mellem ham og Folket. Hvis skreven Lov og skrevne
Dokumenter paa den Tid havde været brugelige i Norge, havde man maattet sige,
at Haakon ved sin Tronbestigelse undertegnede en Haandfestning. Da Haakon
selv paa denne Tid var ung og uerfaren, og derhos fra Barnsbeen af opdragen i
England, sandsynligviis ukjendt med Landets Skikke og Sædvaner, maa man
formode, at han selv har haft mindst Deel i og mindst Forstand paa denne
Stats-forandring, men at den har været et Resultat af Overlæg mellem Sigurd Jarl og
de øvrige Stormænd i Landet, der ved at opstille Haakon som Kronprætendent
mod Erik Blodøxe allerlettest banede sig Vejen til at faa den forhadte
Feudalforfatning afskaffet1. Men det tjener Haakon til stor Hæder, at han, saa vidt
man af de sparsomme Efterretninger kan skjønne, oprigtigt og redeligt blev sit
Løfte tro, og paa denne Odelsforfatningens Grundvold byggede de Indretninger,
hvorved han, saavidt ske kunde, søgte at give Riget Sammenhold og ordne saavel
dets Forsvarsvæsen mod ydre Fiender, som dets indre Forhold. Han maa
imidlertid ogsaa have haft dygtige Raadgivere, som ved disse Foranstaltninger have
gaaet ham til Haande. Sagaen nævner udtrykkeligt Sigurd Jarl og Thorleif spake.
Hvad den sidste angaar, da er det allerede forhen paapeget, hvorledes den gamle
Tradition satte hans Navn i Forbindelse saavel med begge de Konger, hvilke
Oprettelsen af to af Norges Hovedlovgivninger, Eidsivathingsloven og
Gula-thingsloven tillægges, nemlig Halfdan svarte og Haakon Adelsteensfostre, som
med Ulf ljot, der nævnes som Islands første Lovgiver; og at det derfor altid bliver
noget tvivlsomt, hvorvidt Thorleif spake virkelig har været til, og ej blot er en
Sagnfigur, hvilken man plejede at nævne i Forbindelse med ethvert af de ældste
Lovgivningsforetagender. Men for saa vidt man skal antage Tilværelsen af nogen
historisk Thorleif spake, da maa dette blive den, som levede under Haakon
Adelsteensfostre, thi om ham opgives der dog med etslags Nøjagtighed andre
Omstændigheder, der oplyse hans Levetid og Familieforhold2.
Men uagtet Haakon Adelsteensfostres Indrømmelser havde bragt den gamle
Odelsforfatning tilbage, vare dog Ejendomsforholdene nu meget forandrede fra
1 Det er merkeligt nok, at ogsaa i Viken, hvor Haakon dog ikke egentlig regjerede, maa den samme
Statsforandring have fundet Sted. Man kunde derved fristes til at antage, at mange af disse
Foranstaltninger mere skyldes en almindelig Bevægelse over det hele Land, end nogen bestemt Virksomhed fra
Kongens Side, og denne Bevægelse turde snarest være rettet mod Danevældet, se nedenfor § 40.
2 Han skal have været Hørda-Kaares Søn og Ulfljots Morbroder, se ovenfor S. 208, jvf. 198.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
