- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
340

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

340

HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE

hvad de forhen havde været, og Kongens virkelige Magt blev i sig selv ikke stort
mindre end forhen. Det er ovenfor viist1, hvorledes Jordegodset efter Harald
Haarfagres Erobring bestod af tre Slags: i de forrige Odelsgaarde, der endnn
besaddes af de egentlige Ejere, men kun som stiltiende Len, ikke som Odel, —
Lensgodset, eller det Jordegods, hvormed Jarlerne og Lendermændene vare
forlenede, og det virkelige Krongods. Af disse trende Klasser var det egentlig kun den
første, der berørtes af Statsforandringen. Besidderne fik nemlig sin fuldkomne
Ejendomsret igjen, deres Adkomsttitel udlededes ikke længer fra kongelig Forlening, men
fra deres egen ældgamle Odelsret, og følgelig ophørte ogsaa saavel de Forpligtelser,
hvori de hidtil som Lensmænd havde staaet til Kongen, nemlig til at betale ham
Afgift og tjene i Krigen efter hans Opbud, som den Ret, Kongen som
Overlensherre havde til at inddrage deres Gaarde under Kronen. Lensgodset og
Krongodset derimod, hvilke tilsammen bestode af alle de Ejendomme, der enten før
Erobringen tilhørte Kongeætten, eller ved Erobringen var kommen i Kongens
Hænder, og af hvilke en stor Deel bortforlenedes til Jarler og Lendermænd, medens
det øvrige forblev Kronens umiddelbare Ejendom, rammedes ikke ved hiin
Indrømmelse, og Jarlerne og Herserne vedbleve saaledes lige fuldt med Hensyn til
deres Lehns- eller Veitsle-Gaarde at være Kongens Vasaller. Som Exempel kunne
vi anføre Besidderne af Gaarden Sandnes; Thorolf Kveldulfssøn besad den endnu
ved Arv som Ejendomsgaard, uden nogen særegen Forlening af Kongen, men
dog saaledes, at denne her, som overalt i Norge, betragtedes som Overlensherre,
og efter Behag kunde inddrage Gaarden. En saadan Inddragelse fandt Sted,
da Thorolf var bleven fældet. Kongen erklærede den, som det heder, udtrykkeligt
for sin Ejendom. Den gik derved over fra at være Privatgaard til at bh ve en Deel
af Krongodset. Da Kongen siden overlod den til Eyvind Lambe, blev den dog
ikke derved Privatgaard, men en Deel af Lensgodset, og ved at modtage den i
Len blev Eyvind Kongens Lendermand. Eyvind havde Sønnen Finn skjaalge,
der rimeligviis tiltraadte Sandnes som Lendermand efter hans Død. Ved
Statsforandringen under Haakon Adelsteensfostre kan Finn ikke have faaet Odelsret
over Sandnes, thi det var allerede traadt ud af Odelsgaardenes Række; han
vedblev altsaa, som forhen, at besidde Gaarden som kongeligt Len, og at være Kongens
Lendermand. Lendermændenes og Jarlernes Pligter og Rettigheder bleve paa
den Maade temmelig uforandrede, og Forfatningen i Norge blev en besynderlig
Blanding af Odelsvæsen og Lensvæsen. En anden Sag var det, at den
Selvstændighed, de virkelige Odeismænd nu atter erhvervede, ogsaa maatte bidrage til at
gjøre Lendermændene, trods Lensforholdet, mere uafhængige af Kronen; thi ved
1 S. 203.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free