Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LOVGIVNINGSARBEJDER. FORSVARSVÆSEN 341
Siden af deres Lens- eller Veitsle-Gaarde ejede de vistnok i Regelen ogsaa
Odels-gaarde der ej kunde berøves dem.
Odelens Tilbageerhvervelse var en saa vigtig Begivenhed i Norges Stats- og
Rets-Historie, at Haakon Adelsteensfostres Navn derved fornemmeligen er blevet
foreviget. Den Lovgivningsvirksomhed, der tillægges ham, staar i den nærmeste
Forbindelse dermed1. Vel er temmelig sandsynligt, at det taknemmelige Folk,
for hvilket hans Navn stedse stod i en klar Glands, behagede sig i at tillægge ham
andet og mere, end hvad han virkelig har udrettet, og at flere af de
Foranstaltninger, der tillægges ham, mere have udviklet sig af sig selv i Tidens Løb; men
vist er det, at Statsforandringen selv ej kan have fundet Sted paa nogen anden
Tid, end under hans Regjering, og at han maa have været en Mand, der med den
større Dannelse, han skyldte sin engelske Opdragelse, forbandt en vis Lyst til at
foretage Reformer, og et stort Talent til, med det gode at skaffe sine Ideer
Indgang hos Folket. Hans Indvirkning paa Lovgivningen, især i hans egentlige Rige,
Gulathingslagen, bliver derfor under alle Omstændigheder meget stor, og den
største Deel af den ældre Gulathingslov i den Skikkelse, hvori vi kjende den,
skyldes derfor visselig ham. Af enkelte Yttringer i Sagaerne seer man, at hans
Lovgivningssysler maa have strakt sig gjennem en lang Række af Aar. Saaledes
heder det om hans Forsøg paa at indføre Christendommen, hvorom nedenfor
skal berettes, «at han satte Bestemmelsen om Julens Højtideligholdelse i Loven»;
om hans Foranstaltninger til Rigets Forsvar siges der og, at han «satte de dertil
sigtende Bestemmelser i Loven» efter det første Angreb, Erik Blodøxes Sønner
havde foretaget paa hans Rige. Hans hele Regjeringstid sees saaledes at have
været fornemmelig beskjeftiget med Lovgivningssysler. Det er ogsaa i sig selv
rimeligt, at flere af hans Indretninger ere blevne fremkaldte ved særegne ydre
Anledninger. Men desuagtet maa de have staaet i den nøjeste Sammenhæng
med hinanden indbyrdes, og for saa vidt enkelte af dem behøve en nærmere
Omtale, bør de helst omhandles under Eet.
Det er især Haakons Forsvarsanstalter, ved hvilke Sagaerne dvæle. Da Odelen
nu atter tilhørte Bønderne, og Landet ikke længer var Kongens Ejendom, var
det heller ikke længer Kongens udelukkende Pligt at forsvare det, men denne
Pligt maatte nu ogsaa deles af Bønderne selv. Maaden, hvorpaa denne Pligt
skulde udøves, maatte derfor nærmere bestemmes, og Forsvarsvæsenet organiseres.
Det var fra Søsiden, at Norge fornemmelig kunde vente Angreb, og derfor maatte
ogsaa fornemmelig Søforsvaret ordnes. Kong Haakon satte derfor, heder det, i
1 Derfor heder det udtrykkeligt i Egils Saga, Cap. 62: «Haakon satte de Love i Landet, at enhver
Mand skulde eje sin Odel, medens hans Fader derimod havde gjort alle Mænd i Landet til sine Trælle»).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
