Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGEN NØDES TIL AT BLOTE
347
Christne med den største Afsky, som Hedenskabens Tegn, og Kongen vilde derfor
ikke paa nogen Maade samtykke deri. De bade ham da at drikke Soddet. Dette
vilde han heller ikke. Endelig bade de ham at spise af det ovenpaa flydende Fedt,
men ogsaa herved vægrede han sig. Da var det nær ved at Bønderne havde
anfaldt Kongen, hvis Sigurd Jarl ikke havde lagt sig imellem, og søgt at berolige
dem. Han bad Kongen at gabe over Kjedelhadden, hvor Dampen af det kogte
Hestekjød havde lagt sig, og som var bleven fedtet. Kongen tog en Liindug,
viklede den om Hadden, gabede derover, og gik derpaa til sit Højsæde. Men
paa begge Sider var man ilde tilfreds. Og vist er det, at Haakon i det mindste
denne Gang ej havde fulgt sin Fosterfader Ædhelstans Raad.
Den følgende Vinter var et Julegilde beredet for Kongen inde paa Mæren i
Sparboen. Da det led hen mod Juul, holdt de 8 Høvdinger, der især raadede for
Blotene i Thrøndelagen, et Møde med hinanden, og forbandt sig med hinanden
om at modarbejde Christendommen og tvinge Kongen til at blote. Sagaen har
opbevaret deres Navne, nemlig Kaar af Gryting (fra Orkedalen), Aasbjørn af
Medalhuus (fra Gauldølafylke), Thorberg af Varnes (fra Stjordølafylke), og Orm
af Lyren (fra Strindafylke); disse fire hørte til Udthrønderne, de øvrige fire til
Indthrønderne, nemlig: Botolf af Alveshaug (fra Skaun), Narve af Stav (fra
Verdalen), Thrond Hake af Egg (fra Sparbyggjafylke), og Thore Skegg af Husebø
paa Inderøen (fra Eynafylke)1. Det aftaltes, at hine fire udthrønderske Høvdinger
skulde tilintetgjøre Christendommen ved at nedbryde de paa Møre byggede Kirker
og dræbe Presterne, medens de fire Indthrønder skulde søge at tvinge Kongen
til at deeltage i Offringerne. Udthrønderne droge paa fire Skibe syd til Møre,
brændte 3 Kirker og dræbte 3 Prester. Indthrøndernes Høvdinger oppebiede
Kongen ved Julegildet paa Mæren. Her var en stor Skare af Bønder forsamlede.
Kongen og Jarlen kom begge med deres Hird. Allerede paa den første Gildesdag
gik Bønderne haardt ind paa Kongen, og forlangte under Trusler, at han skulde
blote. Sigurd Jarl søgte atter at forlige dem, og bragte det dertil, at Kongen
1 V&d at betragte disse Navne tilligemed de tilføjede Hjemsteder seer man, at det har været
Saga-fortællerens Hensigt at nævne en Høvding fra hvert af Thrøndelagens 8 Fylker. Hvor vidt dette er et
Tegn paa Beretningens Troværdighed og ikke snarere paa at den har undergaaet en senere Bearbejdelse
og Udpyntning, ville vi ej driste os til at afgjøre. Flere af Stedsnavnene ere i det mindste besynderligt
afvigende fra den Form, hvori de ellers forekomme. I Orkedalen er et Grjote eller Grøte, ikke Gryting, paa
Strinden Leren, ikke Lyren; i Verdalen findes Spor af et Gaardsnavn, Stav, i Stafs-Skeneyjar, nu Stubskin
ej langt fra Vuku, men Navnet selv existerer ikke; paa Inderøen findes Huusstad, ikke Husebø. Det er
alene Navnene Varnes, (Værnes), Medalhuus (Meelhuus), Alveshaug (nu forvansket til Alstahaug) og
Egg (Egge), som gjenkjendes i Diplomer og Jordebøger. Muligt at Stedsnavnene saa langt tilbage, som paa
Haakons Tid, vare noget forskjellige fra hvad de et Par Aarhundreder senere vare, dog indsees ikke nogen
Grund, hvorfor de skulde være det. Forskjelligheden synes derfor i og for sig at indeholde etslags
Vidnesbyrd om en vis Usikkerhed i Fortællingen.
23 — Munch: Det norske Folks Historie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
