Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UHELDIGT CHRISTENDOMSPAABUD
349
Skrifters Udsagn. Saaledes heder det i et gammelt, paa Latin forfattet Udtog
af den norske Kongehistorie: «Haakon, skjønt opdragen paa det omhyggeligste
af den saare christelige Konge i England, faldt dog i en saa stor Vildfarelse,
at han var daarlig nok til at foretrække det forbigaaende jordiske for det evige
himmelske Rige, og af Omhu for at vedligeholde sin Kongeværdighed blev en
Frafalden, og, undergiven Afgudernes Dyrkelse, tjente flere Guder og ikke
een Gud»1. Og i et andet paa Norsk skrevet Udtog af Kongesagaerne siges der,
at han havde en hedensk Kone og veg meget fra Christendommen for hendes
Skyld og for at gjøre det Christendommen fiendske Folk efter Behag. Der siges
vel, at han skal have bidt i Hestelever, dog saaledes at han svøbte en Dug om,
og ikke blotede paa anden Maade; men tilføjes der, fra den Tid af gik alt ham
tyngre end forhen2. I en Tale, der lægges Olaf Tryggvessøn i Munden i denne
Konges Saga, forekomme disse Ord: «han (Haakon Adelsteensfostre) lod sig af
sine Trælle kue til at forsage den sande Tro, og forhaanede sin Skaber og skj
emmede sig selv i den Grad, at han gik hen at blote»3. Beretningerne om hans
Endeligt ere ogsaa enige om at han paa det Yderste viste stor Anger over sit
saakaldte Frafald fra den sande Gud, og erkjendte, at han havde levet som en
Hedning. Det synes derfor neppe at kunne betvivles, at hans Deeltagelse i Blotene
har gaaet videre, end den af Snorre fulgte Beretning, der øjensynlig søger at stille
ham i det efter de daværende christelige Begreber mindst ufordeelagtige Lys,
har angivet.
Det var vistnok ogsaa i sig selv et højst uoverlagt Skridt af Haakon, allerede
nu at ville indføre Christendommen, især i Thrøndelagen, hvor Aasareligionen
endnu havde sine fleste Tilhængere4, og hvor den mægtige Sigurd Jarl
understøttede den hedenske Gudsdyrkelse. Naar man opmerksomt følger Beretningens
Ord, faar man et ikke utydeligt Indtryk af, at Sigurd Jarl egentlig har spillet
under Dække med Bønderne, og, om han end ikke ligefrem tog deres Parti, men
oprigtigt søgte at værne om Kongens Sikkerhed, dog søgte at gjøre ham saa
ængstelig som muligt, og paa alle Maader søgte at overtale ham til aldeles at opgive
sin Plan. Paa denne Maade bedømtes ogsaa Sigurds Færd i hin ovennævnte Tale
af Olaf Tryggvessøn. Det heder her: «Sigurd Jarl var den største Gildre og Snare,
Fortabelse og Ødelæggelse for Kong Haakon ved Siden af de andre Høvdingers
Magtsprog og hans egen Veghed».
1 Historia Norvegiæ, fol. 7 b.2 A grip af Nor. kon. Sög. Cap. 5.
* Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 167.
4 Det vil i det Følgende, hvor Olaf den helliges Historie omtales, vise sig, hvorledes endnu paa hans
Tid, næsten hundrede Aar efter Haakon, Høvdingerne i Throndhjem, fornemmelig Indhered, holdt ivrigt
ved Hedendommen, medens den paa de øvrige Steder i Landet for det meste var afskaffet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
