Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE
da den i høj Grad bærer Præget af at være senere tillempet af Saganedskriverne
efter engelske Krøniker, i hvilke de fandt det angivet, at Eadmund var Ædhelstans
Efterfølger, hvoraf de igjen sluttede, at han ogsaa maatte have været Konge da
Erik faldt. Der gives endnu en anden norsk Beretning, som aldeles afviger fra
den ovenfor meddeelte, og som derved viser, hvor forskjellige Sagnene om Erik
have været. Efter denne Beretning skulde Erik være bleven Ædhelstans Jarl i
Northumberland, men ved sin Hustru Gunnhilds Paavirkning have viist sig saa
grum og voldsom, at Northumbrerne ej kunde taale ham, men joge ham bort,
hvorpaa han lagde sig i Viking, og endelig faldt paa et Tog i Spanien1.
Undersøge vi, hvad der af alt dette bekræftes af Kvad og samtidige
Beretninger, bliver det kun, at Erik havde sin Bolig i York2, og at der i det Slag, hvor
han fandt sin Død, ogsaa faldt fem Konger med ham3. Sandsynligviis have ogsaa
de med ham faldne Kongers Navne været opbevarede i de Kvad, der handlede
om hans Død. Om Navnet Olaf paa den Konge, med hvem han kæmpede, er
ligesaa sikkert, bliver mere tvivlsomt, thi der kæmpede og, som vi have seet,
en Olaf i Brunanburgslaget, hvor der ligeledes faldt fem Konger, og man kan
ej være vis paa, om ikke de gamle Sagaskrivere, der tidligt lærte de engelske
Krøniker at kjende, have forvexlet dette Slag med det, hvori Erik faldt. Imidlertid
er det, som strax nedenfor skal vises, ikke usandsynligt, at Erik ved sin sidste
Kamp i England virkelig stred mod en Konge ved Navn Olaf.
De engelske Annaler og Krøniker, som med al deres Mangelagtighed dog have
den Fordeel, at de indeholde Beretninger for største Delen nedskrevne samtidigt
med Begivenhederne selv, maa her blive vor fornemste Ledetraad. Det er ovenfor
1 Beretningen forekommer, med en ubetydelig Forskjellighed, i Ägrip, (Cap. 7) og Historia Norvegiae
(fol. 7 b). I den første heder det: «Erik fik af Kong Ædhelstan Jar Isrige i Northumberland, men blev ogsaa
der ved sin Hustru Gunnhilds Paavirkning saa grum og slem mod sine Folk, at de tyktes neppe at kunne
taale ham. Derfor lagde han sig i Viking ude i Vesterlandene, og faldt i Spanien paa Krigstog». Historia
Norvegiae siger: «Venligt modtagen af sin Broders Fosterfader og døbt, indsattes han til Jarl over hele
Northumberland, og var yndet af alle, indtil hans slemme Hustru Gunnhild kom; men hendes fordærvelige
Aag kunde Northumbrerne ej taale, og afrystede det. Han begav sig da paa Vikingetog og faldt i Spanien».
2 York nævnes udtrykkeligt i Egil Skallagrimssøns Höfuölausn (se nedenfor) som det Sted, hvor dette
Kvad blev fremsagt. Det heder nemlig i 2den Strofe:
Kongen mig Adgang bød;
kvæder jeg Sangen sød,
frembærer Odins Mjød
i Englands Skjød.
Og i den 18de:
Frem af Hjerte-Bunden
Bar jeg med Munden
Odins Tale
i Jorvik8 Sale.
Og ligeledes i Arinbjørns Draape, Str. 3 — : Jeg havde paadraget mig den mægtige Konges Vrede,
men besøgte dog dumdristig Hersen, hvor Kongen sad med barsk Mine, og med blodigt Sverd herskede
i York.
3 Se det nedenfor meddeelte Stykke af Eriksmaal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
