Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE
kunde nok i Tidens Løb forvexles med Olaf eller Aalaf, især da det synes, som om
Erik ogsaa har haft en virkelig Medbejler og Fiende i Olaf Kvaran. Det synes
altsaa umiskjendeligt at være Erik Blodøxes sidste Kamp, som de engelske
Krøniker her have beskrevet, og det maa ansees som en Fejltagelse, naar Sagaerne
henføre den til Kong Eadmunds Tid. Derimod er det meget sandsynligt, at de
nærmere Omstændigheder ved hans Endeligt, som f. Ex. hans Herjetog paa
Skotlands, Irlands, Bretlands og Englands Kyster, m. m. ere rigtigt beskrevne, thi
Sagatraditionerne dvælede gjerne ved Enkeltheder, hvilke derimod i de engelske
Annaler sædvanligviis forbigaaes.
De engelske Krøniker afvige indbyrdes i at bestemme Tiden for Eriks Død.
Nogle henføre den til 950, andre til 952, atter andre til 9541. Paalideligst synes
Henførelsen til 950 at være, da Wulfstans Underskrift ej findes under Diplomer
mellem 949 og 955, og Osulf allerede i Aaret 949 kaldes Højgerefa i Bamborough
i Northumberland2. Men erkjendes dette, vinder Rigtigheden af at ansee de
engelske Krønikers Erik Haraldsson for Erik Blodøxe en ny Bestyrkelse i vore egne
Sagaer. De ere nemlig alle enige om at fortælle, at Eriks Sønner efter hans Fald
droge til Danmark, og at de nu derfra begyndte at forurolige Norge. Deres første
Angreb paa Norge henføres deels til det 15de, deels til det 17de, og deels til det
19de Aar i Haakons Regjeringstid, altsaa til 950, 952 eller 9543. Det sidste Aar
synes at have de fleste Stemmer for sig, og dette passer, som man vil se, paa det
nøjeste med de engelske Tidsbestemmelser for Eriks Død4.
Ved at sammenholde de norske og engelske Efterretninger sættes vi saaledes
1 Nemlig Math. af Westminster til 950, Simeon af Durham til 952, Chron. Sax. til 954.
8 Se Kembles Cod. Dipl. ævi anglos. II. p. 292. I det samme Diplom kalder Eadgar sig ogsaa
North-umbrernes Overvinder og Herre.
3 Fagrskinna, som ikke omtaler Erikssønnernes første Slag med Haakon paa Agvaldsnes, henfører
Christendomspaabudet og Thinget paa Mæren til hans 16de Aar (951), siger at de Angreb,
Gunnhilds-sønnerne og andre Vikinger gjorde paa hans Rige, var en Straf, fordi han havde blotet, henfører Tryggve
Olafssøns Udnævnelse til Konge i Viken til Haakons 17de Aar, omtaler derpaa hans Tog til Danmark m. m.,
og henfører Slaget paa Frædø til hans 20de Aar (954/6). Thjodrek Munk (Langebeks Script. V. p. 315) lader
Haakon herske i 25 Aar, hvoraf de første 19 Aar i Fred; han henfører altsaa Erikssønnernes første Tog til
955 eller 956; han lader Krigen med dem vare i 5 Aar (955—960/61). Ågrip regner Haakons Kongenavn fra 936,
henfører Slaget paa Agvaldsnes til det 15de Aar derefter (951) og Slaget paa Frædø til strax efter hiint (952);
ni Aar efter dette Slag lader det Slaget paa Stordø og Haakons Ded indtreffe (961). Snorre Sturlasøn,
saavelsom Jon Loptsøns Enkomiast lader Haakon herske i 26 Aar, altsaa til 960 eller 961; hiin henfører
Slaget paa Frædø til hans 20de Aar, men lader (Cap. 20) en «lang Tid» hengaa mellem Kampen paa
Agvaldsnes og den paa Rastarkalf. De fleste Vidnesbyrd ere saaledes dog for at henføre Slaget paa
Agvaldsnes til det 19de Aar, eller 954, og følgelig Erikssønnernes første Herjetog i Viken til 953, og Tryggves
Udnævnelse til 952.
4 Om Mag. Adam af Bremens Beretning, at Harald Gormssøn, Danmarks Konge, sendte sin Søn Hiring,
Hiric eller Erik til England, og om hvorledes flere have antaget de engelske Krønikers Erik, Haralds Søn,
for denne Erik, skal nedenfor handles.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
