Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERIK BLODØXES ENDELIGT
355
istand til at danne os en nogenledes fuldstændig og rigtig Forestilling om Eriks
Bedrifter efter hans Forjagelse fra Norge. Han tyede først til Orknøerne, hvor
han i Nødstilfælde synes at have haft stadigt Tilflugtssted. Derfra maa det være
lykkets ham, maaskee med det Gode, og paa den Maade, Sagaerne antyde, at
erhverve en Forlening i Northumberland. Men fra denne er han efter Ædhelstans
Død rimeligviis bleven fordreven af Olaf Godfredssøn (941), og har heller ikke,
saa længe Eadmund levede, vovet at komme tilbage til Northumberland, men
har sværmet om i Vesterviking, medens hans Hustru og Børn opholdt sig paa
Orknøerne, hvor han ogsaa selv maa have haft sit Vintersæde. Her egtede ogsaa
Thorfinn Jarls Søn Arnfinn hans Datter Ragnhild. Men under Eadmunds
Efterfølger, Eadred, der ogsaa var en Broder af Ædhelstan, og derfor i Sagaerne let
har kunnet forvexles med Eadmund, gjorde Erik, som vi se, fornyede Forsøg
paa at vinde Northumberland tilbage, og lod sig omsider ved Aasulfs List lokke
langt ind i Landet, lige til Stanmor, hvor han faldt (950) tillige med Thorfinn
Jarls Brødre Arnkell og Erlend, og fem andre Konger, hvis Navne Sagaen har
bevaret, og af hvilke den engelske Chronist alene omtaler to, Haarek og Ragnvald,
hvilke han gjør til hans Søn og Broder.
Efter Eriks Fald drog Gunnhild med sine Sønner, som det i en Beretning
heder, fra Northumberland til Orknøerne, hvor de en Tid forbleve og førte
Herredømmet, idet de herjede paa de nærmeste Kyster. Efter den samme Beretning
var det ogsaa først nu, at Arnfinn, Thorfinn Jarls Søn, egtede Eriks Datter
Ragnhild1. Derpaa, vedbliver Beretningen, droge de ved Efterretningen om at der
var udbrudt Ufred mellem Danmark og Norge, til Danekongen Harald Gormssøn,
som tog vel imod dem. Sandsynligere er den anden Beretning, der lader deres
Rejse ske strax efter Eriks Død, og henfører Giftermaalet mellem Arnfinn og
Ragnhild til Tiden før Eriks sidste Tog til England2.
1 Snorre, Haakon den godes Saga, Cap. 5, 10.
2 Fagrsk., Cap. 27, 28. Det falder af sig selv, at Snorre, der urigtigt henfører Eriks Død til et af de
første Aar efter Kong Ædhelstans, ogsaa maa lade hans Sønner opholde sig en rum Tid paa Orknøerne
efter hans Død, førend de henimod Haakons 16de eller 17de Regjeringsaar kom til Danmark. Han maa
derfor ogsaa lade Giftermaalet mellem Arnfinn og Ragnhild indtræffe efter Eriks Død. Men Fagrskinna,
hvis Tidsregning i det Hele taget er rigtigere, giver her ogsaa et godt Vink til at udfinde det rette ved ud
-trykkeligt at nævne Giftermaalet før Eriks Død, og ved at sige, at Erik «en Sommer», altsaa en ubestemt
Tid efter hans Forjagelse fra England, herjede her. Det bliver saaledes temmelig klart, at Erik selv, efter
sin første Forjagelse fra Northumberland, hvilken i de engelske Krøniker ej er omtalt, strax har taget sin
Bopæl paa Orknø, at hans Familie er forbleven der under hans senere Forsøg paa at vinde
Northumberland tilbage, og at Giftermaalet har fundet Sted før hans Død. Fagrskinna omtaler vistnok Gunnhild og
Sønnerne som opholdende sig i England, da han faldt, men det er heller ikke i mindste Maade urimeligt,
at de ved hans sidste Optræden, da han virkelig var i Besiddelse af York, have ledsaget ham. Ogsaa Egils
Saga (Cap. 62) sætter Ragnhilds Giftermaal før Eriks Død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
