Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERIK BLODØXES ENDELIGT
357
Af dette Brudstykke seer man idetmindste at hans Bedrifter vare store og
berømmelige nok til at begejstre de ypperste Skalde, thi Eriksmaals Digter maa
have staaet langt over de almindelige Draapedigtere. Eriks Charakteer ligger
temmelig tydeligt for Dagen af hvad der er berettet om ham. Herskesyge og
Grumhed synes at have udgjort dens meest fremtrædende Præg. Dog var
allerede hans Samtid tilbøjelig til at give hans Hustrus Paavirkning Skylden for
hans værste Handlinger. Snorre kalder ham en stor og smuk Mand, sterk og
mandig, en vældig Hærmand, sejrsæl, hidsig af Sindelag, grum, ublid og faatalende.
Det vækker imidlertid en Forestilling om at han ikke manglede personlige
Elskværdigheder, at den ædle Arinbjørn Herse saa trofast hang ved ham. Thi han
fulgte ham i hans Landflygtighed, og vendte først tilbage til Norge, da Eriks
Sønner vare dragne til Danmark, hvor han dog, som det nedenfor vil sees, snart
atter opsøgte dem, og fulgte dem til sin Død.
40. Egil Skallagrimssøns Sammenstød med Erik og Besøg hos
Kong Haakon og Arinbjørn.
Mod Egil Skallagrimssøn, der saa blodigt havde fornærmet Erik ved at dræbe
hans Søn Ragnvald og rejse Nidstang over ham selv og Dronning Gunnhild, viste
han sig ligeledes mere ædelmodig end man af en Mand af hans Charakteer skulde
have ventet. Egil havde strax efter sin Hjemkomst overtaget Bestyrelsen af
Gaarden Borg, da hans Fader Skallagrim nu var bleven meget gammel og
affældig. Den samme Høst døde Skallagrim pludselig, medens Egil var fraværende
paa et Gjestebud. Det fortælles, at da Egil skulde stige til Hest og ride fra Gaarden,
krævede Skallagrim af ham det Sølv, Kong Ædhelstan havde givet ham i
Erstatning for Thorolfs Fald, men da Egil slog dette hen og red afsted uden at give
noget bestemt Svar, tog Gubben samme Aften en Kiste og en Kobberkjedel, han
selv ejede, begge fyldte med Sølv, red bort med dem, og styrtede dem, som man
troede, ned i den saakaldte Krumskilde, for at Egil ej skulde faa dem fat; den
følgende Morgen fandt man ham siddende død paa Sengestokken og saa stiv, at
ingen kunde røre ham af Stedet, men man maatte sende Bud efter Egil, som fik
bøjet Liget ned, lod bryde Hul paa Væggen for at føre det ud, og lod det
høj-lægge med hans Hest, Vaaben og Smederedskaber paa Digranes i Nærheden af
Borg. Egil tog nu Arven efter sin Fader. Den følgende Sommer, den samme,
i hvilken Haakon Adelsteensfostre og Erik Blodøxe stredes om Kongedømmet i
Norge, kom der formedelst Forbud mod alle Skibes Bortrejse ingen Efterretninger
til Island om de seneste Begivenheder. Egil, som aldrig kunde have ret Ro paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
