Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE
og meldte dem, at det var hans Agt, at begive sig til Eriks Sønner, der, efter hvad
han havde erfaret, nu vare komne til Danmark; han tillod dem, der ønskede det,
at drage hjem til Norge, og raadede Egil ligeledes til at drage til Norge og derfra
til Island saa snart som muligt. De fleste af Arinbjørns Folk forbleve hos ham,
og han begav sig nu til Eriks Sønner, blandt hvilke han fornemmelig sluttede
sig til Harald. De af hans Mænd, der helst vilde hjem, fulgte med Egil, der styrede
til Viken og ind i Oslofjorden til sit Kjøbskib. Thorstein Eriksson indbød ham
strax til sig med saa mange Mænd, han vilde. Han modtog Tilbudet, og forblev
hos Thorstein om Vinteren1.
41. Danske Begivenheder. Harald Gormssøns Fordringer paa Viken.
Det er allerede ovenfor berørt, at Dronning Gunnhild tilligemed hendes Sønner
toge deres Tilflugt til Danekongen Harald Gormssøn, ligesom allerede hendes
Broder, Eyvind Skreyja, havde tyet derhen og fundet en venlig Modtagelse.
Dette tyder paa at der allerede da herskede en venskabelig Forbindelse mellem
Erik Blodøxes Huus og Danekongen, hvilket vinder Bestyrkelse derved, at et
enkelt Oldskrift, skjønt med Urette, udgiver Gunnhild for Kong Haralds Syster2.
Man kunde maaskee ogsaa i denne Forbindelse se en Grund mere til, at Erik
kom paa en fiendtlig Fod med de engelske Konger, ligesom det ogsaa vækker
en Anelse om, at Erik allerede strax efter sin Tronbestigelse i Norge har søgt
en Støtte mod sine Brødres Ærgjerrighed og Uvillighed til at lyde ham ved at
ty til Danekongens Hjelp, og maaskee erkjende ham for sin Lensherre3.
1 Egils Saga, Cap. 71, 72. 2 Historia Norvegiae fol. 7. a, b.
8 Om alt dette findes der for lidet i Sagaerne og de andre Oldskrifter, til at vi skulde vove at fremsætte
det anderledes, end blot som en løs Antydning. Der er imidlertid meget, som taler for en saadan
Betragt-ningsmaadé af Forholdene. Vi se Erik og Gunnhild ved Haakons Ankomst opholde sig i Viken. Vi se de
samme Konger i Norge, nemlig Haakon i det Nordenfjeldske og Tryggve i Viken, hvis Arvefiender Eriks
Sønner vare, ogsaa at forsvare Landet mod Danekongens Fordringer. Vi se Harald Erikssøn siden selv knæsat
af Danekongen, og hans Moder og Brødre ligeledes venligt modtagne og understøttede mod Norge. Vi
vide, at Erik selv paa mødrene Side var af dansk Æt, og om end hans Morfader, Kong Erik, maa ansees
som tilhørende en de danske Overkonger fiéndtlig Slægt, saa synes dog Forholdene efter hans Død at have
forandret sig, og Gorm den gamles Giftermaal med Thyre Danmarksbod at have knyttet Levningerne
af den vestfoldske Kongeæt i Jylland til Gorm og Danekongerne. Der opstaar endog en Formodning,
hvilken vi dog ikke vove at opstille i Texten mod Sagaernes eenstemmige Vidnesbyrd, at Erik Blodøxe ikke
engang med det Gode af Ædhelstan er bleven forlenet med Northumberland, eller overhoved har haft
noget med Ædhelstan at bestille, men at han ikke kom til England førend hiin Gang, der omtales hos de
engelske Chronister, da Northumbrerne faldt fra Kong Eadred (947) og toge Erik til deres Konge; at han da
indfandt sig tildeels med dansk Understøttelse og som den danske Konges Lensmand, og at dette har givet
Anledning til hiint Udsagn af Mag. Adam, at Harald Gormssøn sendte sin Søn Erik for at erobre
Northumberland, idet nemlig flere, fornemmelig vildledede af Navnet Harald, som ogsaa Eriks Fader førte, antoge
ham for en Søn af Harald Gormssøn. Ædhelstan kunde let i vore Sagaer være bleven forvexlet med en
af sine mindre berømte Efterfølgere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
