Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERIKS OG HANS SØNNERS FORHOLD TIL DANEKONGEN 367
Det danske Kongerige havde imidlertid hævet sig til stor Magt og Anseelse
efter den temmelig fortrykte Stilling, hvori det befandt sig henimod Slutningen
af det 9de Aarhundrede. Vi have seet, hvorledes de svenske Konger af Bjørn
Jernsides Æt udstrakte deres Herredømme derover1, og hvorledes Kongerne i
Jylland af den vestfoldske Stamme herskede saa godt som uafhængigt, medens
de danske Lodbrokinger maatte søge deres Lykke udenlands, og selv
Harde-knuts Søn, Gudrød, var Konge i Northumberland, ikke i Danmark2. Hvo der
fulgte Erik II, Harald Haarfagres Svigerfader, i Herredømmet over Sønderjylland,
vides ikke, lige saa lidt som naar Erik og Hardeknut døde3. I Aaret 873 nævnes
to Konger, Brødrene Sigfred og Halfdan, der sluttede Fred med den tydske Kong
Ludvig ved Eideren, og synes at have hørt til den vestfoldske Æt4; ligeledes nævnes
noget sildigere en Klakkharald Jarl5, der upaatvivleligen hører til den samme Æt,
siden ogsaa danske Kongerækker nævne en Harald Klak som en af denne Æts
Medlemmer, men henføre ham til en urigtig Tid. Nederlaget ved Løwen i Aaret
891 synes i høj Grad at have svækket de jydske Kongers Magt, og gjort det lettere
for de egentlige danske Overkonger at underkaste sig deres Rige6. Efter dette
Slag skal en vis Helge (Heiligo) en Stund have ført Regjeringen paa en retfærdig
og for Folket behagelig Maade; men derpaa bemægtigede Olaf fra Sverige,
sand-synligviis en Søn af Bjørn paa Hauge, tilligemed hans mange Sønner, sig det
danske Rige; af disse Sønner fulgte Gnup og Gyrd ham, og efter disse kom en
Sigerik, der igjen blev fordreven af Hardegon, Sveins Søn, der kom fra Norge
eller Nordmændenes Besiddelser. Paa den Tid var der saa mange Smaakonger
i Danmark, at man ikke engang i de nærmest følgende Aarhundreder kunde finde
Rede i dem7.
1 Se ovenfor S. 19, 20, 259. * Se ovenfor S. 259, 310.
3 Ifølge Mag. Adam (I. Cap. 39) synes det som om Erik var død før 876. Det paa Mag. Adam grundede
Cap. 60 i Olaf Tryggvessøns Saga lader ham dø lidt efter Ansgar, der døde 865. Sigfred og Halfdan, der
maaskee vare Eriks Efterfølgere, nævnes ved 873 i Fulda-Annalerne (hos Pertz I. S. 386, jvfr. ovenfor
S. 265). Ryklosters Annaler lade ham (urigtigt) først dø 902. Han synes dog at maatte have været i Live,
da Harald Haarfagre egtede hans Datter Ragnhild, hvilket synes at have fundet Sted ved 880, eller
maaskee endog noget sildigere, da Erik neppe kan være fød før 885, eftersom han ellers ved sin Død bliver meget
for gammel.
4 Se ovenfor S. 265.
5 Det er de norske Kongesagaer, der nævne Klakkharald som Thyres Fader, de danske derimod kalde
den Konge, der i 826 lod sig døbe, Harald Klak. At de norske have Ret, synes vist, se Langes Tidsskrift
4de Bd. S. 167.
8 Mag. Adam kalder Nederlaget ved Løwen Clades Nortmannica, I. 50.
7 Mag. Adam, I. Cap. 50, 54. Olaf fra Sverige er sikkert den samme Olaf, Konge i Birk, som Rembert
omtaler i Ansgars Liv (Cap. 7), og som maa have været Søn af Bjørn paa Hauge, se ovenfor S. 20, jvf.
Langes Tidsskr. IV. S. 173. Om Helge eller Heiligo, og Sandsynligheden af hans Forvexling med Helge
hvasse, er der allerede ovenfor handlet, se S. 48, 277. Gnupa (Chnob) er maaskee den samme, som Saxos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
