Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE
Da var det, at Gorm, senere kaldet den gamle, Hardeknuts Søn, fremstod og
underkastede sig det hele Rige. Man kjender lidet til, hvorledes det gik til
hermed. Vi have allerede ovenfor (S. 258) fremsat Sandsynligheden af, at Gorm den
gamle ingen anden er, end den northumbriske Konge Gudrum, der ved
Efterretningen om den Udsigt til at underkaste sig Danevældet, som efter Nederlaget
ved Løwen aabnede sig, er ilet hjem. Hvis hiin Gudrum er den samme, som den
Gudrum, der siden kommer frem i Forliget med den engelske Konge Edvard
omkring 906, da bliver dette i saa Fald atter Gorm den gamle, der er vendt tilbage,
for paa ny at forsøge sin Lykke i England. Det bør dog her ikke oversees, at de
fleste danske Kongerækker kort før Gorm den gamle opstille en Gorm den
engelske, Hardeknuts Søn, og derimod ikke nævne den egentlige Gorm den gamles
Fader1. De ere maaskee just blevne vildledede deraf, at Gorm to Gange er
frem-staaet i Danmark, og have derfor gjort ham til to Personer. Gorm faar ogsaa
af en dansk Historieskriver Tilnavnet løgi (d. e. den løje), og skildres som en
Mand, der kun var hengiven til Vellevnet og Fylden2. Derimod ere alle
Historieskrivere desto mere enige om at rose hans Hustru Thyre, den forhen omtalte
Klakkharalds Datter, der formedelst sine Fortjenester af Riget, fornemmelig
Gjenoprettelsen og Udvidelsen af Volden DanevirJce, fik Navnet Danmarkarbot,
og med hvis Haand han synes at have faaet en stor Deel af Sønderjylland i
Besiddelse. Man maa ogsaa formode, at det har været Thyre, som vakte ham af
hans Døsighed, og som bragte ham til at opmande sig og begynde
Erobrings-verket3. Navnene paa et Par af de Konger, Gorm overvandt, ere opbevarede,
og Sven Aagesøns Ennignup (se ovenfor S. 19, Note 1), og Mag. Adams Hardegon er enten en Forvanskning
af Harde-Gorm, d. e. Gorm fra Hardesyssel, Gorm den heimske (se ovenfor S. 19, Note 1), eller af Hardeknut,
eller en Forvexling af Harde-Gorm eller Gorm den ældre med Gorm den yngre. Den Yttring, at der paa
denne Tid var saa mange danske Konger, fremsættes udtrykkeligt af Mag. Adam (1. c.) efter den danske
Konge Sven Ulfssøns Autoritet.
1 Se herom Langes Tidsskrift IV. S. 175, 177 og ovenfor S. 258, Note 6. Saxo nævner (9de B. S. 408)
først Gorm engelske, der herskede i England, men forlod det for at blive Konge i Danmark, hvorpaa
Englænderne gjorde Opstand; derpaa hans Søn Harald, og endelig Gorm, Thyres Mand, hvis Faders Navn
ej anføres. Ryklosters Annaler erklære endog uden videre, at Gorm den ældre blev døbt i England,
(Langebeks Scriptt. I. p. 158). Naar man veed, hvor tilbøjelig Saxo er til at gjøre to eller flere Personer af een,
vil man finde Sandsynligheden af Gorms Identitet med Gudrum saa meget større.
* Sven Aagesøn, Cap. 2 hos Langebek Scriptt. T. 1.
’ Ogsaa Saxo antyder en vis Løjhed hos Gorm, 10de B. S. 179. Ifølge Saxo (10de B. S. 469) var Thyre
en Datter af den engelske Konge Ædhelred. Men da der paa den Tid ej var nogen engelsk Konge af dette
Navn, er man berettiget til at antage, at han har læst fejlagtigt Edelradus istedetfor Haraldus og at hans
Anglia egentlig betyder Angel, eller den nordlige Deel af Sønderjylland og den sydlige Deel af Nørrejylland.
Her finde vi endnu flere Mindesmerker om Thyre (ej mindre end fem Runestene) og der er saaledes al Grund
til at formode, at hun havde sit egentlige Hjem i denne Egn, og at hun bragte den i Medgift til sin Mand,
eller at i det mindste hendes Søn Harald arv ede den efter hende. Mere derom i Langes Tidsskrift IV.
S. 176—178.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
