Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANSKE ANLIGGENDER. HARALD GORMSSØN 369
og det heder, at han ødelagde alle Smaakonger lige til Slien1. Saa meget er vist,
at man efter hans Tid ej hører mere tale om Smaakonger i Danmark, medens
hans Magt dog endnu ikke kan have været saa betydelig, som de følgende
Dane-kongers. Man finder ikke Spor af, at han forsøgte at gjøre sine Fordringer paa
Viken gjeldende, og i sine Krige med den tydske Konge Henrik Fuglefænger var
han uheldig. Som ivrig Hedning, uagtet hans Hustru var christen, og uagtet han
maaskee selv havde ladt sig døbe i England, forsøgte han dog at tilintetgjøre
Christendommen i sit Rige, forjog Presterne, og gjorde endog, understøttet af
Slaverne, et Indfald i Saxland. Derfor bekrigede Henrik ham, og ydmygede ham
saaledes, at han maatte bede om Fred og finde sig i de ham af Henrik paalagte
Betingelser2 (934). Ved denne Lejlighed synes den gamle gotiske Offerkultus i
Hleidra at være bleven tilintetgjort3. Der fortælles og, at Henrik skal have
erklæret Slesvig for sit Riges Grændse, indsat en Markgreve her, og ladet saxiske
Nybyggere nedsætte sig i Egnen4. Et Par Forfattere nævne ogsaa Knut,
sand-synligviis Gorms Søn, som den Fyrste, med hvilken Kong Henrik fornemmelig
kæmpede5. Gorms og Thyres ældste Søn hed virkelig Knut, og der findes
Antydninger til, at saavel Knut, som den yngre Søn, Harald, allerede i Faderens
Levetid førte Regjeringen, enten tilsammen, eller over forskjellige Dele af Riget6,
og at de kraftigt understøttede ham i hans Erobrings-Foretagender. Paa et Tog,
som Knut og Harald foretoge i Fællesskab, efter nogle Beretninger til England,
efter andre til Irland, efter atter andre til Austerveg, faldt Knut, og som enkelte
paastaa, i Kamp med sin egen Broder, der misundte ham at han var Faderens
Yndling7. Den alderstegne Gorm overlevede ikke længe dette Tab, og efter hans Død
(omkring 936) tiltraadte Harald Gormssøn, der ogsaa fører Tilnavnet Blaatand,
Regjeringen som Enekonge over hele Dane vældet, fra Gautelven til Danevirke.
1 Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 63. Af de Konger, Gorm bekæmpede, kaldes den ene her Cfnupa (Mag.
Adams Chnob?), den anden Silfraskalle. Langes Tidsskrift, 1. c. S. 175.
2 Mag. Adam I. 57—59. 3 Thietmar af Merseburg, I. 9. Pertz, Mon. Germ. V. 739.
4 Mag. Adam 1. c.
6 Thietmar kalder her den Konge, med hvilken Henrik kæmpede, Cnuto, hvilket har bragt de fleste,
og med Rette, til at tænke paa Gorms ældste Søn Knut Dana-Aast, der maaskee i Faderens Alderdom har
ført Befalingen. Widukind (I. 40, Pertz. V. 435) fordrejer Navnet til Clinuba. Men Mag. Adam kalder
ham Hardecnudth—Wrm, d. e. Gorm Hardeknutssøn, I. 57.
6 Ifølge Jomsvik. Saga, Cap. 2 og 4 fik Knut virkelig Holsten eller maaskee rettere det sydligste af
Slesvig, af sin Bestefader Klakkharald. Knytlingasaga, Cap. 4, siger udtrykkeligt, at Harald Gormssøn
var Konge i 80 Aar, hvoraf 30 medens hans Fader levede og 50 efter hans Død. Er dette end en Overdrivelse,
saa er det dog et Vidnesbyrd om at Harald førte Kongenavn længe førend hans Fader døde, og vist er det
af andre Oplysninger, at Harald blev en meget gammel Mand. Ogsaa Mag. Adam af Bremen lader ham
herske i 50 Aar. Antaget, at han var henved 90 Aar, da han døde (mellem 980 og 988), er han
sandsyn-ligviis fød omkring 900, og har maaskee faaet Kongenavn ved 920.
7 Saxo (10de B. S. 672) lader Knut falde ved Belejringen af Dublin. Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 64
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
