Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE
42. Krig med Danmark. Vermeland og Gautland skatlagt.
I Besiddelsen af hele Danevældet maatte Harald Gormssøn ogsaa føie Lyst
til at erhverve alle de øvrige Lande, der havde tilhørt hans mægtige Forfædre,
Sigurd Ring og Ragnar Lodbrok. Fornemmelig maatte Viken staa ham for Hovedet,
af hvilken nu de vestfoldske Konger og Harald Haarfagre saa længe havde været
i uforstyrret Besiddelse. Fra Sviakongerne eller deres Sønner kan han neppe have
ventet nogen Fare, da indbyrdes Uroligheder paa denne Tid synes at have hersket
i Svithjod1. Derfor kunde han mere ubehindret efterhænge sine Planer mod Norge.
Allerede i Faderens Levetid modtog han, som vi have seet, den fra Norge utlæge
Eyvind Skreyja, og gjorde ham til Landeværnsmand i Jylland. Vi have ligeledes
ovenfor antydet de Grunde, som gjør det sandsynligt at Erik Blodøxe selv i ham
har søgt en Støtte mod sine Brødre, og paa en vis Maade erkjendt hans
Overhøjhed, idetmindste hvad Viken angaar. Derved lader og den Iver, hvormed
Haakon Adelsteensfostre erkj endtes af det modsatte Parti, som man kunde kalde
Uafhængighedspartiet, sig bedst forklare. En Tid lang synes imidlertid
Forstaaelsen mellem Haakon og Danekongen at have været nogenlunde taalelig,
maaskee saa længe som denne ikke følte sig mægtig nok til at begynde aabenbar
Krig. Der tales endog om Sammenkomster, som Haakon og de øvrige Høvdinger
i Norden holdt hver tredie Sommer paa Brennøerne, for at vedligeholde Freden,
og mindeligt afgjøre de mellem dem opkomne Sager; ved hvilke Lejligheder en
Mængde Folk fra de omliggende Lande samlede sig, og et stort Handelsmarked
plejede at holdes2. Men denne fredelige Forstaaelse ophørte omsider. Efter Erik
Blodøxes Død tyede Gunnhild, hans Enke, med sine Sønner til Harald Gormssøn.
Han modtog dem venligt, og gav dem saa store Forleninger, at de godt kunde
underholde sig selv og sine Mænd3. Den tredie af Gunnhilds Sønner, Harald, der
lader Knut og Harald herje paa Northumberland mod en Kong Ædhelbirht, der slog dem ved Cleveland;
siden, heder det, sejrede de ved Scarborough, men Knut faldt ved York. Jomsvikingasaga, Cap. 4, lader
Harald, hjemkommen fra et Herjetog i Austerveg, overfalde og dræbe Knut.
1 Det var paa denne Tid, at de Konger maa have hersket i Birk, om hvilke den danske Konge Sven
Ulfssøn berettede Mag. Adam: nemlig Ring med hans Brødre Erik og Emund (I. 63), medens Bjørn den
gamle, Erik Emundssøns Søn, herskede i Uppsala. Saa mange Konger herskede neppe samtidigt, uden
at ligge i Strid med hverandre. Mag. Adam siger og om dem, at i faa Aar herskede mange Konger
blodtørstigt, og glemte næsten Christendommen.
* Laxdølasaga, Cap. 12.
3 At disse Forleninger vare i Jylland, skjønnes deraf, at det siden, hvor Harald Gormssøn, for at svige
Harald Erikssøn, bød ham Forleninger i sit Rige, heder hos Snorre (Ol. Tr. S. Cap. 11), at han bød ham de
Forleninger, han tidligere havde haft, medens Fagrskinna (Cap. 42) udtrykkeligt siger, at han bød ham
Jylland. Maaskee disse Forleninger havde staaet i Forbindelse med Erikssønnernes Nedstammeise fra
Erik II i Jylland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
