Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAAKONS FEJDE MOD DANMARK. VERMELANDSKE ANLIGGENDER 371
bar hans Navn, knæsatte han og gjorde ham derved til sin Fostersøn; han blev
saaledes opdragen inden Danekongens Hird1. De ældste af Brødrene, Gamle og
Guthorm, droge paa Vikingetog, først til Austerveg, siden til Norge, og herjede
i Viken, understøttede af Danekongen. Andre Vikinger gjorde det samme, og
foruroligede Landet meget. At de begunstigedes af Danekongen, skjønnes deraf,
at de havde deres Smuthul i Brennøerne, Vardøerne, Myl og Mustresund, hvilke
Steder alle ligge paa den hallandske Kyst; de kunde derfra med Lethed komme
til hvilken som helst Deel af det sydlige Norge, de ønskede. Der siges ogsaa
udtrykkeligt, at Daner deeltoge i disse Plyndringer2.
Kong Haakons Brodersøn Tryggve, hvilken han allerede i hans Barndom havde
udseet til Konge i Viken, var paa denne Tid i Vesterviking, og Haakon maatte
derfor selv sørge for Landets Forsvar. Med en Skare Krigere drog han om
Sommeren i sit 17de Regjeringsaar (952) til Viken, for at jage Vikingerne bort. Vistnok
flygtede de strax ved hans Ankomst, deels til Halland, deels til Jylland, men han
forfulgte dem lige til Jylland, hvor han til Gjengjeld for hvad de havde gjort i
Norge, begyndte at herje. Jyderne flokkede sig sammen for at drive ham bort,
men han overvandt dem i en heftig Fegtning, hvori han selv uden Hjelm eller
Brynje stevnede frem i Spidsen for sin Hær. Derefter herjede han paa Fyen og
Sjæland, og roede med to Snekker ind i Øresund, hvor han traf en Flaade af 11,
eller efter andres Udsagn, af 12 eller 10 danske Vikingeskibe, angreb dem, og ryddede
dem aldeles. Han herjede atter paa Sjæland, drog over til Skaane, hvis Kyst
han ligeledes rensede ej alene for danske, men ogsaa for vendiske Vikingeskibe;
han herjede i Landet selv, og tiltvang sig Skatter, saavel her, som langs Halland
og i Vestergautland3.
I Forbindelse med dette Tog til Danmark og Gautland staar ogsaa et Tog,
Haakon foretog til Vermeland. Dette Landskab havde, som vi allerede ovenfor
have seet, adlydt Harald Haarfagre og været ham skatskyldigt, men paa hans
gamle Dage faldt det fra, og Skatterne bleve ikke betalte. Da Haakon havde
befæstet sig i Riget, og sandsynligviis paa samme Tid, som han søgte at erhverve
Herredømmet over Jemteland, prøvede han og at bringe Vermeland tilbage til
det forrige Skatskyldighedsforhold, og sendte 12 Mænd til den daværende Jarl,
ved Navn Arnvid, for at kræve Skatter af ham. Arnvid betalte Skatten, men
da Skatkræverne skulde drage hjem, bleve de paa Eidskogen overfaldne af Sti-
1 Snorre, Haakon den godes Saga, Cap. 10. 2 Fagrskinna, Cap. 28, 30.
3 Snorre, Haakon den godes Saga, Cap. 6—8. Fagrskinna, Cap. 30. Agrip, Cap. 5. Egils Saga, Cap.
78. Denne sidste nævner 12 Skibe, Snorre 11, de øvrige 10. Snorre omtaler Toget altfor tidligt, længe før
Forsøgene paa Christendommens Indførelse. Aarsagen er den, at han ogsaa sætter Erik Blodøxes Død
altfor tidligt. Fagrskinna derimod henfører Toget udtrykkeligt til Kongens 17de Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
