Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE
mænd, som dræbte dem alle tilhobe. Saaledes gik det endnu en Gang; Kongen
sendte Skatkrævere, som virkelig fik Skatten udbetalt, men som paa
Tilbagevejen bleve overfaldne paa Grændsen. Man talte derfor om, at det nok var Arnvid
Jarl selv, som havde lagt sine Mænd i Baghold for Skatkræverne, og ladet dem
dræbe, men selv beholdt den Skat, de skulde bringe Kongen. Denne besluttede
dog endnu en tredie Gang at gjøre et Forsøg, og udsaa til en af Deeltagerne i
denne farlige Kejse den forhen omtalte Lendermand Thorstein, Arinbjørn Herses
Systersøn. Kongen var nemlig yderst misfornøjet med at Arinbjørn var traadt
i Erikssønnernes Tjeneste, og viste sig meget unaadig mod hans Venner og Frænder;
nogle, heder det, lod han dræbe, andre jog han ud af Landet eller behandlede
dem haardt paa andre Maader. Ogsaa Thorstein fik nu sin Deel af Forfølgelsen,
da Kongen sendte Folk til ham med den Befaling, at han skulde drage med dem
til Vermeland for at hente Skatten, eller ogsaa forlade Landet. Egil Skallagrimssøn
opholdt sig just, som vi have seet, hos Thorstein. For ham klagede denne sin
Vaande. Det var tydeligt, at Kongen enten vilde have ham dræbt eller f or jagen,
naar han sendte ham i en saa farlig Færd. Egil lovede ham, saavidt muligt, at
rette paa Sagen. Han spurgte Kongens Sendemænd, om de ikke under alle
Omstændigheder skulde rejse, hvad enten Thorstein var med eller ej. Da de
bekræftede dette, forestillede han dem, at en Mand som Thorstein egentlig ikke var
forpligtet til at drage i en saadan Færd, men alene til at understøtte Kongens
Ærender efter yderste Evne, og, om det behøvedes, at sende flere Folk med dem.
Sendemændene svarede hertil, at han maaskee havde Ret, og at de vilde være
tilfreds, om han selv, Egil, i Thorsteins Sted fulgte dem. De troede nemlig at
det vilde være Kongen kjært, om de paa denne Maade kunde faa Egil bragt af
Dage. Egil lovede at følge dem i Thorsteins Sted. De vare 8, han selv tog 3
Mænd med, saa at de i alt bleve 12. Det var endnu fuld Vinter, og de droge
afsted med Heste og Slæder. Vejene vare brudte, indtil de kom til henimod
Eid-skogen; da faldt der en Nat saa megen Sne, at de den følgende Dag ikke kunde
se den rette Vej, og havde derfor den største Vanskelighed ved at komme frem.
I Nærheden af en skovbevoxet Aas, over hvilken Vejen laa, foresloge Kongens
Mænd en Aften, at Egil og hans tre Følgesvende skulde drage i Forvejen over
Aasen til en Gaard, som tilhørte en rig Mand, ved Navn Aarmod Skegg, hvor
de vilde blive gjestfrit modtagne, medens de selv vilde tage Natteleje hos en
Bonde, der boede i Nærheden af det Sted, hvor de nu befandt sig. Egil gjorde,
som de sagde. Men aldrig saa snart var han ude af Syne, førend Kongsmændene
toge sine Ski, som de havde medbragt, vendte om og ilede saa hurtigt de kunde
til Oplandene; derfra droge de nord over Dovrefjeld til Kongen, og fortalte ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
