Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EGILS SKATKRÆVERFART TIL VERMELAND
373
hvorledes de havde ladet Egil og hans Mænd i Stikken. Disse kom med usigelig
Møje over Aasen til Aarmods Gaard, og bleve her i Førstningen ret godt modtagne.
Der blev sat store Kander fulde af Skyr (suur Melk) for dem, idet Aarmod
beklagede, at han ikke havde 01 at give dem, og Egil og hans Mænd, der vare
overvættes tørste, drak af alle Kræfter. Da kaldte Aarmods Hustru, der sad paa
Tver-pallen, sin lille Datter til sig og hviskede hende i Øret, at hun skulde gaa hen
til Egil og bede ham og hans Mænd være varsomme i at drikke Melk, da der var
anden og bedre Kost i Vente. Hun adlød, og advarede Egil, hvorover hendes
Fader blev saa vred, at han slog hende. Imidlertid havde Egil næsten tømt sin
Kande. Melken blev nu borttagen og et Bord dækket med Gjestebudskost; derpaa
kom 01 ind, af det sterkeste Slags; Aarmod var altsaa bedre forsynet, end han
i Førstningen havde sagt. Men Aarsagen, hvorfor han havde benegtet at have
01, var aabenbart den, at han ved at narre Egil og hans Mænd til at drikke en
Mængde suur Melk desto snarere haabede at kunne faa dem berusede, hvorpaa
han lagde an. Der blev nu drukket sterkt, og især passede man paa, at Egil og
hans Mænd gjorde tilbørligt Besked. Egil drak tappert; da hans Følgesvende
bleve uefterrettelige, som man let kunde forudse, drak han for dem, hvad de
selv ikke formaaede, og saaledes gik det, indtil Bordene bleve borttagne. Da
vare alle Folk i Stuen temmelig drukne. Imidlertid vedblev Aarmod at drikke
Egil, og Huuskarlene Egils Mænd til. Egil drak fremdeles, baade for sig selv
og for sine, men merkede dog tilsidst, at han ej længer kunde holde det ud. Han
gik derfor tvertover Gulvet lige til Aarmod, lagde sine Hænder paa hans Skuldre,
og klemte ham op mod Høj sædesstolperne; i det samme kastede han op over
ham, lige i Ansigtet, baade i Øjne, Næse og Mund, saa at Aarmod var nær ved
at tabe Aandedrættet, og maatte ligeledes kaste op. Huuskarlene skjeldte Egil
ud, fordi han bar sig saa svinsk ad, men Egil svarede, at han kun gjorde som
Huusbonden, der jo ogsaa brækkede sig af alle Kræfter. Egil satte sig atter i
sit Rum, forlangte mere at drikke, og gjorde fremdeles god Besked, men Aarmod
gik ud. Endelig stode Egil og hans Mænd op, toge sine Vaaben, og lagde sig til
at sove i en Lade, hvor deres Heste vare indsatte. Morgenen efter stode de op,
gjorde sig rejsefærdige, og gik op paa Gaarden, for at se efter Aarmod. Egil
spendte Døren til Sovekamret op, gik til Aarmods Seng, greb ham i Skegget og
drog hans Hoved frem over Sengestokken med den venstre Haand, men drog
Sverdet med den højre. Hans Kone og Datter sprang op og bønfaldt Egil om
at skaane hans Liv. Egil svarede, at han skulde skjenke ham Livet for deres
Skyld, skjønt han visselig havde fortjent Døden. Men han skar Skegget af ham,
og rev Øjet ud paa ham. Egil maa vistnok have antaget, at Aarmods besynderlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
