Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAG VED AGVALDSNES
379
værende Christiansand, hvor de satte til Havs og over til Jylland; da vendte
han om, og drog atter nordefter1.
Ifølge en enkelt Beretning skal ej alene Guthorm, men ogsaa to af hans Brødre,
der rigtignok ikke nævnes andensteds, nemlig Halfdan og Eyvind, være faldne i
dette Slag2. Som Stedet, hvor det har staaet, antager man den saakaldte
Blod-heid eller Blodteig nordvestenfor Agvaldsnes Gaard, hvor der endnu findes ikke
færre end 50 større eller mindre Gravhøje af forskjellig Form3.
Ifølge Snorre skal det have været efter dette Slag, at Haakon indførte
Skibrede-Indretningen, og lod opføre Viter4. En anden Beretning lader det ske senere5.
Det heder, at Eriks Sønner nu holdt sig rolige i Danmark en lang Stund; det kan
dog ej have været saa længe, da Slaget paa Agvaldsnes, efter hvad der ovenfor
er viist, forefaldt sandsynligviis i Haakons 19de Regjeringsaar, og i alle Fald ikke
tidligere end hans 18de (953), medens deres næste Angreb allerede fandt Sted
i hans 20de Aar (955) og i alle Fald ikke senere end i hans 21de (956)®.
I dette Aar — efter de flestes Beretning det 20de — droge Erikssønnerne med
en talrig Hær fra Danmark, for paa ny at angribe Haakon. Deres Hær bestod
deels af deres egne Mænd, der plejede at følge dem i Viking, deels, og fornemmelig,
af Hjelpetropper, som Kong Harald Gormssøn gav dem. Som Anførere paa dette
Tog nævnes Gamle, Harald og Sigurd Sleva7. De sejlede ud fra Vendsyssel i
Jylland8, styrede med gunstig Vind over til Agder, og fortsatte derpaa Farten langs
Landet Nat og Dag. Viterne bleve ikke antændte, deels fordi Erikssønnerne denne
Gang ikke, som sædvanligt, havde begyndt sine Plyndringer øster i Landet, hvor
man plejede at begynde Antændelsen, deels fordi de i den senere Tid oftere havde
været antændte uden Grund, og stor Ulempe derved havde været forvoldt; man
frygtede saavel for denne Ulejlighed, som for de strenge Bøder, Kongen havde
fastsat for den, der kunde overbevises om at have tændt Varde uden skjellig
Aarsag. Paa denne Maade gik det til, at Erikssønnerne kom ubemerket lige til
Ulvesund ved Vaagsøen i Nordfjord, hvor de laa i 7 Dage. Da sendte de Omkring-
1 Snorre, Haak. den godes Saga, Cap. 20. Ol. Tr. S. Cap. 24. Ägrip Cap. 5. Fagrskinna omtaler ikke
dette Slag, men lader, vistnok urigtigt, Guthorm falde i Austerveg (Cap. 35); den samtidige Guthorm
Sindres Vise, anført hos Snorre, antyder bestemt, at en Fyrste faldt i Slaget ved Agvaldsnes.
2 Ägrip Cap. 5. 3 Se Krafts Topogr. statistisk Beskrivelse over Norge, 4de B. S. 267, 268.
4 Snorre, Haakon den godes S. Cap. 21.
6 Fagrskinna Cap. 32, der sætter det efter Slaget paa Frædø, men vistnok med Urette, da den
Overraskelse, som her fandt Sted, netop skal have været bevirket ved Undladelse af at tænde Viterne tilbørligt.
• Thjodrek Munk, som henfører Krigens Begyndelse til Haakons 19de eller 20de Aar, maa regne det
næste Slag til det 20de eller 21de Aar. Ogsaa Snorre siger, at Slaget paa Frædø stod efterat Haakon havde
hersket i 20 Aar. Fagrsk. sætter det i hans 20de Aar; -Ågrip «kortefter» Slaget ved Agvaldsnes.
7 Fagrskinna Cap. 31. Snorre nævner ikke udtrykkeligt nogen anden end Gamle.
8 En Bestyrkelse paa, at deres Len laa i Jylland.
25 — Munch: Det norske Folks Historie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
