Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE
løftede Eyvind Sverdet, for at hugge til Kongen, men Thoralf skød sit Skjold
for, saa at Eyvind ravede. I det samme hævede Haakon Kvernbit med begge
Hænder, og kløvede med eet Hug Eyvinds Hjelm og Hoved lige ned til Skuldrene1.
Paa samme Tid faldt AK Askmand for Thoralf. Haakon gik nu saa voldsomt
frem, at alle maatte vige for ham. «I dette Slag», heder det, «var det ikke godt
for frygtsomme Mænd at gjøre Modstand, thi Styrken og Vaabnene og Angrebets
Heftighed var uimodstaaelig; af de Danske prisede den sig lykkeligst, der var
længst borte, og de nærmeste bleve snart lede deraf; det var ikke længe efter
Eyvind Skreyjas Fald, førend Gunnhildssønnernes Hær begyndte at flygte, og de
selv maatte fly til Skibene. Kongen forfulgte dem i Spidsen for sin Fylking, og
dræbte alle dem de kunde naa. Blandt de Kæmper, der udmerkede sig i Slaget,
nævnes ogsaa Thorgeir Ormssøn, som fik et Saar i Kinden, der skaffede ham
Tilnavnet «Høggvinnkinne» (den Kindhugne)2. Paa den Maade mistede
Erikssøn-nerne mange Folk, baade paa Valpladsen, paa Flugten til Skibene, og nede paa
Fjæren; mange druknede ogsaa, idet de vilde svømme ud til Skibene. Dog
lykkedes det ikke saa Faa, og blandt dem Erikssønnerne3, at redde sig ombord paa
Skibene, med hvilke de strax flygtede sydefter, forfulgte af Haakons Mænd4. Han
1 Kampen med Eyvind beskrives lidt forskjelligt i Ågrip. Da denne Beskrivelse dog er meget livlig
og charakteristisk, ville vi her tilføje den: «Eyvind var en stor Kæmpe, større end andre; Jern bed neppe
paa ham. Han gik saaledes om Dagen, at Ingen kvinde staa sig mod ham, thi ingen kunde maale sig med
ham; saaledes foer han frem hylende og tudende, og ryddede idet han hug til baade Hænder, og spurgte,
hvor Nordmændenes Konge var, hvi han nu skjulte sig. Hold frem saaledes som nu, om du vil finde mig,
sagde Kongen; hiin styrtede frem mod ham og hug til baade Hænder med en bred Øxe, saa at Huggene
naaede Jorden. Da sagde Thoralf den sterke: Vil du, Herre, at jeg skal gaa imod ham? Nej, sagde
Kongen, mig vil han have fat paa, og mig skal han ogsaa finde, kastede af sit Hoved en Dølge-Hat,
Skalda-spilder havde sat over Kongens guldbelagte Hjelm, for at han skulde være vanskeligere at kjende end før,
da han ellers var let at kjende af sin Højde og sit Udseende. Siden gik Kongen frem foran Merkerne mod
Kæmpen, i Silkeskjorte, med Hjelm paa Hovedet, Skjold for sig, Sverd i Haand, og syntes saaledes
udrustet alle at være prægtig at se til. Da vadede Kæmpen frem, hjelmet og brynjet, imod ham, løftede Øxen
med begge Hænder, og hug til Kongen, men Kongen veg lidt til Side, saa at Kæmpen ikke traf, men hug
ned i Jorden, og kom derved til at stupe lidt fremover, men Kongen hug ham med Sverdet isønder i
Brynjen, saa at Delene faldt hver sin Vej».
* Landnåma, III. 18.
8 Ågrip, Cap. 6, og Historia Norvegiae fol. 8. a. lader to af Eriks Sønner, Gorm og Erling, falde i Slaget.
4 I Beskrivelsen af Slaget have vi her fulgt Snorre (Haakon den godes Saga Cap. 28—31, og Fagrsk., Cap.
32, 33), hvilke bedst stemme med hinanden indbyrdes og tillige med de samtidige Kvad, hvorfor de saaledes
have det største Paalideligheds-Præg. Afvigelsen i Ågrip, Cap. 6, er ovenfor berørt. Saxo (10de Bog, S. 477
—479) beskriver det og paa en noget afvigende Maade, og det er tydeligt at se, at han her har fulgt
uafhængige Sagn, rimeligviis hjembragte til Danmark af de Daner, der deeltoge i Slaget, medens Sagaernes
Fremstilling rimeligviis grunde sig deels paa Eyvind Finnssøns og andre anseede Nordmænds, deels paa
de tre Islændingers Fortællinger. De Overeensstemmelser, der trods Kildernes Forskjellighed og de øvrige
Afvigelser dog findes mellem Saxos og Sagaernes Fremstillinger, vidne sterkt om Paalideligheden af disse
i det Hele taget. Saxo lader Harald Gormssøn, hjemkommen fra et Tog, møde Harald Erikssøn og tilsige
ham Hjelp mod Haakon, imod Løfte om at betale ham Skat, hvis han sejrer. Harald fik, heder det videre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
