Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAAKONS DØD
387
selv kunde ikke følge med, thi idet han forfulgte de flygtende Fiender ned til
Stranden, og Spyd, Pile og alskens Skudvaaben fløj saa tykt som Snedrev, var
han bleven truffen i den højre Arm, lidt nedenfor Axlen, af en Piil, af det Slags
som kaldtes Flein. Han lod sig bringe ud paa sit Skib, for at faa Saaret forbundet,
men Blodet randt saa sterkt, at det ej kunde standses, og da det led ud paa Dagen,
begyndte han at blive afmægtig. Han sagde nu til sine Mænd, at han vilde til
sin Gaard Aalreksstad, og de roede nordefter; men allerede da de kom til Haakons
-hellen, følte han sit Endeligt saa nær, at han lod sig sætte i Land og et Telt opslaa,
for at tilbringe sine sidste Øjeblik der, paa det samme Sted, hvor han første Gang
saa Dagens Lys. Han kaldte sine Venner og Raadgivere til sig, for at sige dem
sin sidste Vilje. Han efterlod ingen Sønner, og kun en eneste Datter, ved Navn
Thora, derfor overdrog han sin Hird og hele Riget til Harald Erikssøn og hans
Brødre, beklagende at der havde været en saadan Uenighed mellem ham og hans
Frænder. Han bød sine Mænd bringe Erikssønnerne dette Budskab, med Bøn
til disse om at de vilde vise Mildhed mod hans Venner og Frænder. Han angrede
dybt, at han havde ladet sig bevæge til at afvige fra Christendommens Bud.
«Vorder Livet mig forundt», sagde han, «vil jeg alligevel drage af Landet til christne
Mænd, og bøde og bedre det, jeg har forsyndet mig mod Gud; men dør jeg her
i Hedendommen, saa begraver mig, som I selv synes». Hans Venner tilbøde sig
at ville føre hans Lig over til England for at det kunde blive begravet ved en
Kirke. Men han sagde: «jeg er ikke det værd; jeg levede som en Hedning, og derfor
skal man ogsaa begrave mig som en Hedning». Kort efter døde han. Hans Venner
førte Liget til Kongsgaarden Sæim indenfor Lygren i Nordhørdaland, hvor de
opkastede en stor Høj, og lagde ham deri, indsluttet i en Steen-Tro, med hele
hans Rustning og hans bedste Klæder, men intet andet Gods. De talte over hans
Grav, som Skik og Brug var blandt hedenske Mænd, og viste ham til Valhall1.
Haakon var overordentligt elsket af sine Mænd, og fortjente at være det. Ingen
Konge kan have noget herligere Eftermæle, end hvad Sagaen med faa Ord siger
en Flaade af 60 Skibe, og til Hjelpere Eyvind (Hevindus, her menes Eyvind Skreyja) og Karlhøfde
(Karl-hofthus, her menes Alf Askmand). I Slaget opfordrede Eyvind Haakon til at træde frem og møde ham,
og da Haakon nærmere betegnede, hvor han var, hug han efter ham med en usædvanlig stor Øxe, og vilde
have truffet ham, hvis ikke en af Kongens Hirdmænd havde opofret sig ved at optage Hugget. Dette var
saa heftigt, at Øxen uden at standse gik tvers igjennem ham, og sank dybt i Jorden; da Eyvind maatte
kaste sig paa Knæ for at faa den rykket op, gjennemboredes han af Haakon, der steg op paa den dræbte
Hirdmands Lig. Imidlertid kom Thoralf, der af Haakon var lagt i Baghold for at falde Fienden i Ryggen,
til, gjorde et Angreb, dræbte Karlhøfde, og drev Danerne paa Flugten. Men Haakons Fald opvejede de
Andres Sejr.
1 Snorre, Haakon den godes S. Cap. 32. Fagrskinna, Cap. 34. Ågrip Cap. 6. Det er dette, som
tilføjer, at han lagdes i en Steentro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
