- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
396

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

396

HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE

ikke gjort saa meget af dig, fordi jeg vilde at du først skulde føre dig i Ætten
ved en eller anden rask Daad; men nu skal jeg vise dig al mulig Hæder». Han
ledede ham nu til Sæde hos sig selv. Glum sagde, at han nok gjerne havde
modtaget det Sæde noget før. Dagen efter erfor man, at Bjørn var død. Vigfus tilbød
Glum at blive der og arve hans Magt og Anseelse. Glum svarede at det vilde han
gjerne, dog maatte han først ud til Island for at se til sin Fædrenearv; men
derefter skulde han saa snart som muligt komme tilbage. Vigfus sagde, at under
disse Omstændigheder saa det rimeligere ud til, at Glum vilde komme til at forøge
sin Æt og sin Hæder paa Island. Da Sommeren kom, lod Vigfus udruste et Skib
for Glum, skjenkede ham fuld Ladning og meget Gods i Guid og Sølv, og gav
ham til Afskeden en Kappe, et Spyd og et Sverd, hvilke tre Ting han bad ham
aldrig at skille sig ved, da der var Lykke ved dem; «vi Frænder», sagde han, «have
haft stor Tiltro til dem, og saa længe du har dem, haaber jeg at du ikke vil miste
din Anseelse». Derpaa skiltes de ad, og saaes ikke oftere. Glum kom til Island,
hvor hans Moder imidlertid havde lidt megen Overlast af Sigmund. Han holdt
sig rolig en Stund, men da Uvæsenet gik for vidt, dræbte han Sigmund, og
forfulgte tillige hans Fader Thorkell med saadan Kraft til Thinge for hans
Uretfærdighed og Vold, at han for at slippe Fredløshedsstraf fandt sig i at afstaa
Tveraa for den Priis, Glum selv bestemte, og at forlade Heredet. Der fortælles,
at Thorkell, da han skulde flytte, gik til Guden Freys Hov, medbringende en
gammel Oxe, og sagde: «Frey, du som saa længe har været min Trøst og Støtte,
og som har faaet saa mange Gaver af mig og lønnet dem vel; dig giver jeg denne
Oxe for at Glum engang skal forlade Tveraa ligesaa nødtvungen, som jeg nu;
lad mig se et Tegn paa, om du modtager Gaven». Oxen, heder det, brølede og
styrtede død ned, og Thorkell udlagde dette som et Tegn paa, at Frey havde
modtaget Gaven. Paa sin gamle Alder maatte Glum virkelig forlade Tveraa
formedelst de mægtige Brødre Gudmund rikes og Einars overlegne Indflydelse,
saaledes som det senere skal omtales; men i en lang Række af Aar var han den
fornemste Høvding i Eyjafjorden, og udmerkede sig lige saa meget ved sin
Klogskab, Lovkyndighed og Skaldedygtighed, som ved den Haandfasthed og Tapperhed,
hvormed han, naar det gjaldt, slog til og fældte sine Modstandere, hvis Drab gav
Anledning til at man sædvanligt kaldte ham Vigaglum (Drabs-Glum), under hvilket
Navn han især er bleven bekjendt1.

1 Vigaglums Saga, Cap. 1—9. De islandske Annaler henføre, uvist efter hvad Autoritet, Sigmunds
Drab til Aaret 942, hvorved altsaa Glum skulde være fød det allerseneste 936, hvilket er urigtigt, da det
udtrykkeligt heder, at Haakon Adelsteensfostre herskede i Norge, da Glums Fader Eyjulf blev gift.
Sigmunds Drab falder snarere omkring 960.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free