Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INGEMUND DEN GAMLE
407
landede engang i Hunavatnsosen et Skib, der tilhørte Nordmænd; Styrmanden,
ved Navn Rafn, havde længe været i Viking og holdt sig med gode Klæder og
Vaaben. Ingemund indbød ham til sig, og Rafn blev hos ham en Stund, men
de vare hinanden meget ulige i Sind, og fandt derfor ikke synderligt Behag i
hinanden. Rafn bar altid et godt Sverd, ved Navn Ættartanga, paa hvilket Ingemund
ideligt kastede Øjnene. Engang bad han Rafn vise ham Sverdet. Rafn rakte
ham det; Ingemund drog det, fandt det endnu bedre end før, og spurgte om han
vilde sælge det. Rafn sagde at han ej var i den Pengetrang, at han behøvede at
sælge det: han kunde desuden endnu, som forhen, komme i den Nødvendighed,
at behøve gode Vaaben. Ingemund syntes meget ilde om dette, og pønsede paa
en List. Engang, da han gik til sit Hov, magede han det saaledes, at Rafn fulgte
ham. Ingemund bragte de Ting paa Bane, som Rafn helst talte om, nemlig dennes
Vikingetog og Krigsbedrifter, og førend Rafn tænkte sig om, vare de allerede
komne ind i Hovet, Ingemund først og derpaa Rafn, der havde Sverdet i Haanden.
Ingemund gjorde ham nu opmerksom paa, at det ej var tilladt at gaa ind i et
Hov med Vaaben, og at han maatte bøde for at afsone Gudernes Vrede. Rafn
svarede at han nok skjønnede hans List, men bad ham dog, som en retfærdig
Mand, at bestemme Boden. Ingemund svarede at det var rimeligt, at han viste
Guderne nogen Ære, og derfor overgav Sverdet til ham, for at han kunde formilde
deres Vrede. Rafn svarede at han kunde have paalagt ham at udrede meget andet
Gods, uden at han skulde have fundet det saa haardt at skille sig derved som
ved Sverdet; han meente ogsaa, at Ingemund ellers havde plejet at vise sig mere
høj hjertet, end denne Gang. Dog gav han Slip paa Sverdet, som blev et
Familie-stykke i Ingemunds Æt. Forresten, heder det, havde Ingemund ej Thingtrætter
eller store Fejder, thi han var samstemmende med de fleste og veltede sig ikke
ind paa Nogen. Der var mange ypperlige Mænd i Nærheden, men han var dog
den meest anseede, formedelst sin Velvillighed, Storsindethed og Forstandighed.
Da Ingemund var meget gammel, kom en Slægtning af hans Ven Sæmund,
ved Navn Rolleif, til Island med sin Moder Ljot, og fik Tilladelse til at opholde
sig Vinteren over hos Sæmund, uagtet denne nødig vilde have noget at bestille
med dem, da de vare saare slette Mennesker, og Ljot desuden ansaaes for at fare
med Trolddom. Hos Sæmund opførte Rolleif sig saa slet, især mod hans Søn
Geirmund, at Sæmund maatte lade ham og Moderen flytte til Høfdestranden.
Men her lagde de sig ogsaa ud med alle Naboer, og da Rolleif endelig havde
begaaet et Drab paa en anseet Mands Søn, blev han forviist fra Heredet. Han tyede
nu atter til Sæmund, og denne gik nu til Ingemund, for at faa ham til at tage ham
til sig. Ingemund vilde det nødigt, da han kjendte Rolleif s slette Rygte, og vidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
