Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE
heder det, at en Feid (Kappe), fem Alen mellem Skjøderne og med Lykker i
Hjørnerne, skulde udspiles paa Jorden med Plugger, paa hvis øvre Ende der var et
Hoved, og som kaldtes Tjasner; den, der gjorde Forberedelserne, skulde gaa til
Tjasnerne saaledes, at han saa Himlen mellem sine Been, og holde i sine
Ørelapper idet han fremsagde en Bøn, det saakaldte Tjasneblot; tre Reiter (Afsatser)
skulde være uden om Feiden, en Fod brede; udenfor Reiten skulde der være fire
Stænger, de saakaldte Hasler, efter hvilke Volden sagdes at være haslet. Hver
af de Kæmpende skulde have tre Skjolde, og naar de vare forhugne, skulde man
træde ind paa Feiden, om man end forhen var vegen tilbage derfra, og fra det
Øjeblik skulde man alene forsvare sig med sine andre Vaaben; den Udfordrede
skulde hugge først; blev en saaret, saa at der kom Blod paa Feiden, behøvede
man ej at stride længer; steg en Mand med den ene Fod udenfor Haslerne, kaldtes
det at fare paa Hæl (vige), men gjorde han det med begge, kaldtes det at rende
(fly). Hver af de Stridende skulde have en til at holde Skjold for sig, og den, der
blev meest saaret, skulde betale tre Mark i Holmløsning. Dertil kom og, at
Sejrherren strax efter Kampen skulde dræbe det færdigtstaaende Blotnaut1. Nævnes
nu end ikke disse Formaliteter overalt, hvor Holmgang omtales, maa dette vel
især forklares derved at Sagaskriveren har forudsat dem bekjendte; enkelte
Afvigelser kunne vel og have fundet Sted, men i det Hele taget maa det dog vel
have gaaet saaledes til, som det her er skildret, og deri viser det sig aabenbart
en Bestræbelse for at gjøre Holmgangen saa lidet blodig, og give de Kæmpende
saa liden Anledning til at gjøre Kneb, som muligt2. Derfor var det vel og, at flere
foretrak det mindre formelige Eenvige, hvor dette kunde komme til Anvendelse.
En af Hedendommens Skikke, som det især holdt haardt med at faa aflagt,
uagtet den allerede under Hedendommen selv betragtedes af de meest Veltænkende
med Ugunst, var Børne-Udsættelsen. Faderen havde Ret til at erklære, at han
ej vilde opfostre sit nyfødde Barn, men derimod sætte det ud, og det kom da an
paa andre Folks Godhed, om de vilde tage sig af det, eller det skulde dø. Der er
vel ingen Tvivl om, at Haakon den gode har søgt at faa denne Uskik afskaffet,
men før Christendommens Indførelse var det neppe at tænke paa at det kunde
lykkes.
Vikingetogene selv vedble ve i hele dette Aarhundrede. Vi læse baade i vore
egne Sagaer om Høvdinger og anseede Mænd, at de i deres Ungdom
sædvanligviis i nogle Aar vare i Viking, og i fremmede Landes Aarbøger, at de fremdeles
hjemsøgtes af Vikinger fra Norden. Men de større Vikingetog synes dog ikke at
1 Kormaks Saga, Cap. 22, 23. Egils S. Cap. 68.
2 Kormaks Saga, Cap. 10, jvfr. Egils S. Cap. 67, 68, og ovf. S. 363, 364.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
