Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVIII FORTALE
hvori vi kjende Sagaen selv, nemlig saaledes som den viser sig i det eneste
fuldstændige Haandskrift, der er opbevaret til vor Tid — en Kodex fra det 13de
Aarhundredes tidligere Halvdeel — synes den at hidrøre fra Tidsrummet mellem
1160 og 1180; ja da vi besidde Brudstykker af et endnu ældre Haandskrift end
hiint, og den oven angivne Tidsbestemmelse kun grunder sig paa en Angivelse
i en enkelt Legende, der maaskee kan have været udeladt i det ældre
Haandskrift, er det endog muligt at Hovedtexten selv er endnu ældre: i det mindste
røber saavel den korte, naive og tildeels ubehjelpelige Fortællemaade, som andre
Omstændigheder, at den er kj endeligt ældre end Odd Munks Olaf Tryggvessøns
Saga. Ogsaa den historiske Olaf den helliges Saga er, skjønt det Stof, den
behandler, er yngre end den historiske Olaf Tryggvessøns Sagas, dog ældre end
denne. Vi have endnu et Haandskrift af denne historiske Olaf den helliges Saga,
der, efter Skriften at dømme, neppe er yngre end 1250, maaskee endog skriver
sig fra det 13de Aarhundredes første Tider1, medens den historiske Olaf
Tryggvessøns Saga nærmest er at ansee for en af Abbed Berg i Tveraa paa Island omtrent
ved 1330, med Benyttelse af ældre historiske Optegnelser, navnlig Snorre
Sturla-søns, foretagen Bearbejdelse af en Olaf Tryggvessøns Historie, som den med Odd
Munk omtrent samtidige Gunnlaug, ligeledes Munk i Thingøre, forfattede paa
Latin2.
Dette Forhold mellem begge Kongers Sagaer er saare merkeligt. Det synes,
som om Trangen først har været følt til at nedskrive og efter mundtligen fortalte
Sagastykker at udarbejde en fuldstændig Saga om Norges Nationalhelgen, Olaf
den hellige; først en legendarisk og siden en historisk. Efter dette Forbillede
dannedes siden ogsaa en legendarisk og en historisk Olaf Tryggvessøns Saga.
Hermed vil jeg dog kun antyde Tids-Forholdet mellem begge de legendariske og
begge de historiske Sagaer indbyrdes. Jeg mener ej, at den historiske Olaf den
helliges Saga skulde være ældre end den legendariske Olaf Tryggvessøns Saga.
Begge de legendariske Sagaer tilhøre umiskjendeligt en Tid, da Sagaskrivningen
befandt sig paa sit ældste Standpunkt, de historiske derimod en Tid, hvor den
havde naaet sin Fuldkommenhed.
Hvad der er charakteristisk for den historiske Olaf den helliges Saga, der
umiskjendeligt har tjent som Mønster for Olaf Tryggvessøns, er dens ypperlige,
heelt igjennem om een Forfatter vidnende Sprog, og den Nøjagtighed, hvormed
Begivenhederne ere ordnede for hvert Aar af Kongens Regjering. Denne Nøj-
1 Nemlig det nu i Stockholm opbevarede Haandskrift, hvoraf et Aftryk om kort Tid vil udkomme,
bearbejdet af Lektor Unger, som Universitetsprogram.
2 Se min Udgave af Odd Munks, Olaf Tryggvessøns Saga, Fortale, S. X—XVI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
