Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORTALE
XIX
agtighed er endog saa stor, at den har en modsat Virkning af den tilsigtede, idet
den nemlig vækker Mistanke om, at Ordningen grunder sig paa Sagaskriverens
egen Kritik, ej paa de gamle Traditioner selv. Vist er det, at saavel hiint
udmer-kede, sig selv overalt ligt forblivende Sprog, som andre højst charakteristiske
Omstændigheder, tildeels Fejltagelser1, lægge for Dagen, at Skriftet ikke slethen
gjengiver de ældre Traditioner i deres oprindelige Form, men at disse, hvoriblandt
og de, den legendariske Saga indeholder, ere af Sagaskriveren blevne bearbejdede
og redigerede til et sammenhængende, velordnet Heelt. Men desuagtet ere
Tidsangivelserne i det hele taget saa rigtige, og flere af Beretningerne, hvoriblandt
mange der ej findes i den legendariske Saga, og hvis oprindelige Form saaledes
ej kjendes, saa omstændelige og med et saadant Præg af tro Opbevarelse, at vi
ej kunne andet end fatte den største Tillid til Egtheden af hvad Forfatteren
meddeler, og antage, at han maa have været i Besiddelse af saa nøjagtige og
fuldstændige Data, at han ved dem har været sikret mod alle store Fejltagelser; endog
saaledes, at han paa flere Steder har det rette, selv om Begivenheder, der angaa
England, hvor langt ældre engelske Forfattere tage Fejl2. Den specielle Kritik
af Sagaens Angivelser har jeg under Fortællingens Gang anstillet i de
Anmærkninger, der ledsage Texten, og behøver saaledes nu kun at henvise dertil. Hvilken
for øvrigt Forfatteren af Sagaen er, bliver vanskeligt at bestemme. Det eneste,
man nogenlunde med Vished kan sige om ham, er at han maa have været en
Islænding, hvilket kan sees saavel af enkelte Ytringer, som af de paa sit Sted
anførte Fejltagelser, der røber en med Forholdene i Norge mindre bekjendt Mand.
Hvis man kunde antage, at Snorre Sturlasøns Skribentvirksomhed faldt saa tidligt,
som førend hiint gamle Haandskrift blev ført i Pennen, vilde intet være rimeligere
end at antage ham for dets egentlige Forfatter, hvorved ogsaa mange andre
literær-kritiske Spørgsmaal, der ellers ere virkelige Gaader, vilde kunne finde
sin Besvarelse. Men det er her ikke Stedet, nærmere at udbrede mig herover,
og jeg henviser desangaaende til den omstændelige Behandling af dette Emne i
Fortalen til den nye Udgave af Olaf den helliges Saga. Her er det tilstrækkeligt,
at have paapeget denne Sagabearbejdelses Fortrinlighed og store Troværdighed
i det hele taget, fornemmelig hvad Tidsregningen angaar.
1 Om alt dette vil nærmere Oplysninger findes i Fortalen til det snart udkommende Aftryk af hiint
Haandskrift af Olaf den helliges Saga, der ovenfor omtales. Af Fejltagelserne har jeg allerede i nærværende
Verk, fornemmelig i Noterne, paapeget flere, især hvad Navnene angaar.
2 F. Ex. hvor den henfører Knut den mægtiges Pilegrimsrejse til 1028/S7, medens de engelske Forfattere
henføre den til 1031. Man kan endog næsten sige, at den stundom antyder det Rette trods sine egne
fejlagtige Angivelser, idet den nemlig, ved at henføre Einar Thambarskelves Pilegrimsrejse til 1023,
middelbart giver et Vink om, at Erik Jarls Rejse og Død forefaldt i dette Aar, uagtet den selv tidligere har henført
hans Død til 1013, se B. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
