Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVIII
FORTALE
Da den Bearbejdelse af Olaf den helliges Saga, som indeholdes i Snorre
Sturlassøns saakaldte Heimskringla, saa godt som Ord til andet er den samme, som hiin
nys omhandlede, har jeg saaledes allerede udtalt min Dom om den. Desforuden
har Snorre i sit Verk ogsaa leveret en kortfattet Olaf Tryggvessøns Saga.
Hvorledes denne, med alt sit Værd, dog, hvad Tidsregning og Kritik angaar, lader
meget tilbage at ønske, er ligeledes paavist, fornemmelig i den chronologiske
Undersøgelse S. 259—261, ligesom jeg ogsaa desangaaende kan henvise til
An-merkningerne, der ledsage min «Odd Munks Olaf Tryggvessøns Saga». Den
Tanke ligger ikke meget fjernt, at Snorres Olaf Tryggvessøns Saga maaskee er
det første Forsøg paa at redigere de enkelte, deels i Norge, deels paa Island
existerende, for en stor Deel legendariske, Sagn om denne Konge til en ordentlig
historisk Saga. At dette ikke er lykkets saa godt, som ved Redaktionen af Olaf
den helliges Saga, hvad enten nu denne skyldes Snorre eller ej, er ej at undres
over, da deels Materialierne aabenbart have været færre, magrere og usikrere;
deels en Hovedfejl allerede, som det synes, temmelig tidligt er kommen ind i
Tidsregningen, idet man endelig vilde have Olaf til at have deeltaget i Kejser
Otto’s Tog og Danevirkes Bestormelse 975, hvilket man derfor — skjønt uden
at man derved blev synderlig hjulpen — henførte til 988 (se S. 12, 63, 81—82).
Med Tidsregningen for de fem Aar af Kongens korte Regjeringstid er denne Saga
neppe stort heldigere, da den i det mindste etsteds indeholder en formelig
Selvmodsigelse (se S. 260). Denne sidste Fejl er vel berigtiget i den store «Olaf
Tryggvessøns Saga», men saaledes, at Berigtigelsen har Præget af mere at støtte
sig til en af Ordneren selv anvendt Kritik og Konjektur, end bestemte faktiske
Oplysninger. Hans Chronologi er imidlertid saa god, passer saa godt med hvad
man andensteds fra veed, og lader sig desuden, hvad Enkelthederne angaar, saa
vanskeligt kontrollere, at man her intet andet Valg har, end at antage den for
rigtig. Det hele Tidsrum af Olafs Regjering er desuden saa kort, at en eller anden
Fejl i Enkelthederne — thi større Fejl findes neppe — ej vilde kunne gjøre
synderlig Skade. Dertil kommer, at der her kun er Spørgsmaal om Rigtigheden af
Begivenhedernes Fordeling, thi de anførte Begivenheder selv have i det hele taget
Troværdighedens Præg.
Olaf Tryggvessøns Saga indbefatter i vidtløftig Forstand ogsaa Fortællingen
om hans Faders Drab og de Forholde, der bevirkede det, altsaa ej alene Harald
Graafelds Regjering, men ogsaa Haakon den godes, for saa vidt som det var
under ham, at Tryggve Olafssøn blev Konge i Viken, og kom i Kamp med Erik
Blodøxes Sønner; af Harald Haarfagres egen Historie maatte det ligeledes berøres,
hvorledes Fiendskabet opstod mellem Erik Blodøxes Linje og den, hvortil Tryggve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
