Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORTALE
XIII
og Olaf hørte; derved blev det især nødvendigt at omtale Haralds Giftermaal
og hans mange Børn. Dette er Aarsagen, hvorfor den større Olaf Tryggvessøns
Saga indeholder saa meget af de foregaaende Kongers Historie. Af samme Grund
indeholder ogsaa Olaf den helliges Saga en Deel deraf. Det meste af disse
indledende Beretninger i begge Sagaer er, som man tydeligt kan see, hentet fra Snorre,
og der er saaledes al Grund til at antage, at han ogsaa er den første
Sammensætter af denne tidligere Deel af Norges Konge-Sagaer, hvorved det er
øjensynligt, at hans Materialier have været saare magre. Alt, hvad han har haft, er
aabenbart kun en Deel Skaldekvad, enkelte usikre Sagn, og Are Frodes, ikke
altid rigtige, chronologiske Beregninger. Det er derfor i det hele taget temmelig
faa egentlige Fakta, vi kunne hente herfra, og hvad vi finde, maa baade i faktisk
og chronologisk Henseende underkastes den skarpeste Kontrol ved Jevnførelse
med fremmede, i det mindste i chronologisk Henseende paalideligere, Skribenter1.
Det Udtog af Norges Kongesagaer, som siden Thormod Torvessøns Tid er
bekjendt under Navnet «Fagrskinna», og som tydelig viser sig at være en, af
Snorre aldeles uafhængig, og i sin ældste Skikkelse maaskee endog før hans Tid
i Norge foretagen Bearbejdelse af de paa den Tid existerende Kongesagaer, (altsaa,
hvad begge Olafers Historie angaar, kun af de legendariske Sagaer, og med Hensyn
til de endnu tidligere Kongers Historie, af de ældgamle Sagn), kan flere ved flere
Lejligheder anvendes til at fuldstændiggjøre og berigtige de vidtløftigere
Kongesagaer, fornemmelig af den Grund, at den øjensynligt fremstiller Sagnene i deres
oprindelige Form, uden noget Forsøg paa at tillempe eller berigtige dem. Det
er her netop Fraværelsen af al Kritik eller Konjekturering, som giver dette Skrift
sit Værd. Men det maa bruges med megen Varsomhed, og det er desuden en
Følge af dets fragmentariske Charakteer, at det ved flere vigtige Spørgsmaal
ingen Oplysninger angiver.
I Forbindelse med de ældre, legendariske Bearbejdelser af begge Olafers Sagaer
maa vi nævne en tredie, der synes at være samtidig med, og i sin hele Charakteer
har meget tilfælles med dem, medens den i Troværdighed staar langt tilbage for
dem, nemlig «Jomsvikingasaga». Hovedhensigten med denne Saga er at fremstille
Jomsvikinge-Slaget efter de Sagn, nogle Islændinger, der havde deeltaget deri,
bragte hjem til sin Fødeø, og hvilke, allerede i sig selv vistnok temmelig
overdrevne og unøjagtige, i Tidens Løb, som man tydeligt kan see, endnu mere
forvanskedes. Som en Indledning til den vidtløftige Beskrivelse af Slaget maa man
ansee, hvad der forudskikkes om Jomsvikingesamfundets Stiftelse og ældre Historie,
1 Dem, der ønske en nøjere Udvikling af dette Emne, maa jeg ligeledes henvise til den oftere omtalte
Fortale til Olaf den helliges Saga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
