Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORTALE
XIX
nedenfor S. 92—95 have oplyst om den rette Tid, da Jomsvikingeslaget stod.
Han er nemlig den eneste, som udtrykkeligt henfører det til Harald Gormssøns Tid.
De af mig her benyttede tydske Forfattere har jeg allerede for det meste
omtalt i Fortalen til Iste Bind. Thietmar af Merseburg og Widukind have, som man
af det nedenfor S. 62, 63, 78—81 udviklede vil see, været mig til overordentlig Nytte
ved Afgjørelsen af det vanskelige, men især for Norges Tidsregning saa vigtige
Spørgsmaal om Kejser Ottos Tog til Danmark, og Harald Gormssøns Forhold
til de nordtydsk-slaviske Anliggender. Om jeg, som jeg haaber, har bragt denne
Sag nogenledes paa det Rene, da skyldes det fornemmelig Thietmars samtidige,
authentiske, Oplysninger. Endnu mere umiddelbare Oplysninger for Norges
Historie, især Kirkehistorien, indeholder Mag. Adams Verk. Hans Notitser ere
af yderst Vigtighed, fordi de, fornemmelig hidrørende fra den danske Konge Sven
Ulfssøns Meddelelser, baade saa at sige ere authentiske, og tillige ældre end dem,
vore egne Sagaer meddele. Men ikke desmindre maa de bruges med stor
Varsomhed, just fordi de kom fra Kong Sven, der her selv som Partihøvding bliver
mindre paalidelig, og tillige fordi de ere farvede af den Misnøje, en bremisk Gejstlig
nødvendigviis maatte føie ved de norske Kongers Bestræbelser for at emancipere
Landskirken fra den bremiske Erkebiskops Omraade og derimod bringe den til
at holde sig nærmere til den engelske, hvorfra den oprindeligen var udgaaet.
Hos Mag. Adam findes desuden flere aabenbare Fejl, hvad enten de nu grunde sig
paa falsk Opfatning af det fortalte, eller paa forsætlig Fordrejelse1.
De engelske, af mig fornemmelig benyttede, historiske Kildeskrifter har jeg
ligeledes omtalt i Fortalen til første Bind. Det fornemste af dem, nemlig
Chro-nicon Saxonicum, maa jeg dog her beskrive lidt nøjere, da det hovedsageligt er
dets Angivelser, paa hvilke Tidsregningen for den nedenfor behandlede Periode
beror, og det saaledes kommer nøje an paa at bestemme, hvilke af dets
Angivelser ere at ansee for egte og samtidige, og hvilke derimod tilhøre sildigere Tider.
Dette har af de hidtil existerende, mere eller mindre ukritiske Udgaver været
saa godt som umuligt at udfinde, og selv i den nyeste og bedste Udgave i
Monumenta historica Britanniæ er det vanskeligt nok, thi ogsaa her savnes, hvad der
aabenbart er aldeles nødvendigt, og hvad den historiske Kritik paa sit
nærværende Standpunkt med Bestemthed fordrer, særskilte Aftryk af hver enkelt Codex
for sig, eller i det mindste en saadan Gjengivelse af de i enhver Codex meddeelte
Notitser, at man strax kan see, hvilken hver enkelt af dem tilhørte. Det er
saaledes endog ved den sidst nævnte Udgave paa enkelte Steder tvivlsomt, i hvilken
1 F. Ex. ved Fortællingen om Knuts Datters Giftermaal med Kejser Konrads Søn, om Sven Ulfssøns
første Berørelse med Magnus den gode, o. s. v., se nedenfor B. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
