Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORTALE
XIX
Decbr., og hos Henrik af Huntingdon: Hoc anno Rollo cum suis Normanniam
venit. Hiin med Datum ledsagede Angivelse har ogsaa den med Florents
omtrent samtidige, af Fødsel engelske, men med Hensyn til Dannelse nordmanniske
Forfatter Ordrik, om hvilken jeg i næste Bind kommer til at handle nærmere.
Her viser det sig tydeligt, at de nordmanniske Forfattere have været de engelske
Annalisters Kilder, og at altsaa hiin Notits i Chron. Saxonicum ligeledes er laant
fra dem. Endog Formen «Rodla», en Efterligning af «Rollo», viser dens
ikke-engelske Oprindelse. Det vil følgelig heraf sees, at Chron. Saxonicum, hvor
ypperlige Oplysninger det end giver, dog, benyttet uden den tilbørlige Forsigtighed,
kan vildlede i Stedet for at lede paa ret Vej.
De nordmanniske Forfattere, Dudo og Viljam af Jumiéges, som jeg allerede
i Fortalen til Iste Bind har omtalt, blive tilligemed Henrik af Huntingdon og
maaskee andre samtidige engelske Annalister af en særegen Betydning for os,
for saa vidt der i det mindste er Sandsynlighed for, at Saxo middelbart har
benyttet dem; Hvad Dudo angaar, da nævner han ham endog udtrykkeligt, skjønt
han rigtignok, forvexlende de to, Englands Konge i Frankrige paa hans Tid
tilhørende Hovedlen, Nordmandie og Aquitanien, kalder Dudo en aquitanisk
Forfatter1. Angaaende Beviserne for den Formodning, at Saxo sandsynligviis har
kjendt og benyttet Henrik af Huntingdon e. a. d., maa jeg henvise til den af mig
i Langes Tidsskrift V. S. 46 indførte Afhandling om den foregivne Kong Frode
i Jylland paa Harald Blaatands Tid. Jeg maa her tillige atter berøre den
merkelige Overeensstemmelse mellem Saxo og Henrik, idet den første, i sin Beskrivelse
over Helgeaa-Slaget, kun synes at have det af Henrik ved 1025 omtalte, ej det
i 1027, for Øje. Det er ellers saare vanskeligt at blive klog paa, hvad og hvor
meget Saxo har laant af fremmede Forfattere, da han, hvad man af mange
Kjende-merker, som det her vilde blive for vidtløftigt at opregne, kan see, benyttede alle
Materialier, der staa til hans Raadighed, paa den frie og egenmægtige Maade,
som jeg ovenfor har omtalt, og som er hans Samtids og nærmeste Eftertids historiske
Skole egen.
Hos faa Forfattere fremtræder denne vilkaarlige, ukritiske Maade at behandle
Stoffet saa grelt, som hos den ovenomtalte skotske Historieskriver F or dun2, hvis
Verk formedelst de Oplysninger, hvoraf han umiskjendeligt var i Besiddelse,
men nu ere tabte, vilde være af overordentligt Værd, især for den Deel af vor
Historie, der omhandler vore Forfædres mangehaande Berørelser med Skotland,
hvis man kunde stole paa, at han nøjagtigt gjengav alt, saaledes som han modtog
det. Men i dets Sted kan man derimod paavise, at han har tilladt sig de vilkaar-
1 Se Saxo, 1. B. S. 21. 2 Fordun skrev sit Verk omkring 1380.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
