Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
HARALD GRAAFELD
Overkonge. Men saavel han, som hans Brødre, beherskedes igjen for en stor Deel, ja
saa godt som ganske, af deres listige Moder Gunnhild. Hvert Aar laa de desuden ude
i Viking, og i deres Fraværelse har derfor hun sandsynligviis ført Regjeringen.
Harald skal have været den smukkeste og dygtigste af Brødrene. Hans Skjønhed
maa have været usædvanlig stor, siden et Vers er opbevaret om ham, hvor det heder:
Over Ilden paa Graafeld
Øjet dvæler fornøjet1.
I den Draape, Skalden Glum Geiresøn digtede2 om ham, heder det etsteds,
at han kunde ikke mindre end tolv forskjellige Idrætter eller Legemsfærdigheder3.
Alle Brødrene, siges der, vare de skjønneste Mænd, sterke og store og vældige
Idrætsmænd. Stundom fore de alle tilsammen, stundom hver for sig; de vare
grumme og modige, store Stridsmænd og meget sejrsæle4. Haralds Mænd, siges
der ogsaa etsteds, holdt meget af ham, skjønt han var haard mod Bønderne5.
Denne Charakteristik er betegnende, thi man seer deraf tydeligt, hvad der
tillige fremgaar af Alt, hvad der ellers fortælles om ham og hans Brødre, at de,
uden at støtte sig til Folkets Yndest, søgte at holde sig oppe ved at omgive sig
med en dem aldeles hengiven og opofret Skare af Stridsmænd, hvoraf vel endog
de fleste vare Udlændinger. At Arinbjørn Herse nu vendte tilbage til Norge og
indsattes i sine forrige Værdigheder, forstaar sig af sig selv. Han fik hele
Firda-fylke i Forlening, blev den øverste Forstander for Hæren og Landværnet, og var
en af Kong Haralds fornemste Raadgivere6.
Harald er almindeligviis bekjendt under Tilnavnet Graafeld. Anledningen til
dette fortæller Snorre Sturlasøn saaledes: «Det traf sig en Sommer, at et
Havskib, ladet med Skindvare og tilhørende islandske Mænd, kom fra Island og styrede
ind i Hardanger, fordi de havde hørt at der vare mange Folk samlede, eftersom
Kongen just opholdt sig der. Men da man kom for at handle, vilde ingen kjøbe
Skindene. Styremanden, som allerede forhen var kjendt med Kong Harald, gik
nu til denne og klagede sin Nød for ham. Kongen, som var nedladende og meget
lystig, lovede at komme til ham, og indfandt sig ogsaa snart paa en fuldt
udrustet Skude. Han saa paa Varerne og spurgte Styremanden, om han vilde forære
ham en Graafeld (Pelsverkskappe). «Gjerne», svarede denne, «om det saa var flere».
Da tog Kongen en Graafeld, kastede den om sig, og gik derpaa ned i sin egen
Skude. Men førend han roede bort, havde allerede enhver af hans Mænd kjøbt sig
en Feid; og i de følgende Dage kom der saa mange, der vilde kjøbe Feide, at
For-raadet ikke engang strak til det halve Antal. Siden blev Kongen kaldet Graafeld»7.
1 Agrip Cap. 8. 2 Om Glum, se nedf. S. 6. 3 Snorre, Harald Graafelds Saga, Cap. 2. 4 Snorre, 1. c.
6 Fagrskinna, Cap. 36. 6 Egils Saga, Cap. 80. 7 Snorre, Har. Graaf. Saga, Cap. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
