Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
HARALD GRAAFELD
fartøj med sine Huuskarle og begav sig derhen, for, som han sagde i et Vers, at
se om han kunde faa noget Sild kjøbt; men da havde han intet andet at kjøbe
for, end sine Pile, hvilke rimeligviis vare kostbarere end de sædvanlige1. Det
fortælles siden efter, at hans Søn Haarek maatte begynde saa godt som forfra
med at skaffe sig Landejendom paa Haalogaland2; efter al Rimelighed har altsaa
Eyvind maattet give Slip paa sin Gaard. Saaledes gik det vist ogsaa mange andre,
og da de nu i Almindelighed gave Kongerne Skyld for den hele Nød og Ulykke,
maa Misfornøjelsen have været ubeskrivelig stor rundt om i Landet. Hertil kom
vel ogsaa for en stor Deel hos Mange en vis Harme over Danevældet, uagtet det
rette Fædrelandssind neppe endnu kan have været saa udviklet hos Folket, at
det just skulde tage sig synderlig nær af at Landet var skatskyldigt eller i
politisk Henseende underordnet under et andet. Men det kan ikke slaa Fejl, at der
blandt Kongernes umiddelbare Omgivelser maa have været mange Daner, til
hvilke Kongerne vel saa meget nøjere sluttede sig, som Undersaatternes
Hengivenhed aftog, og dette spendte Forhold mellem Konger og Folk maa igjen
have bidraget til at gjøre Kongernes nærmeste Omgivelser mere overmodige
og voldsomme, end det ellers vilde have været Tilfældet og plejede at være
sædvanligt.
3. Sigurd Jarls Drab.
Under disse Omstændigheder kan det neppe engang synes uklogt, at Kongerne
efterstræbte Sigurd Jarls og Kong Tryggves Liv, thi Folkets Kjærlighed og
Hengivenhed maatte de nu engang have opgivet Tanken om at vinde, og deres
Politik maatte fornemmelig gaa ud paa at herske ved Skræk. Først gik det ud over
Sigurd Jarl. Det var imidlertid vanskeligt at komme ham paa Livet, da han
altid var paa sin Post og havde mange Folk om sig, fordi han ikke troede Kongerne.
Gunnhild søgte derfor at overtale sine Sønner til at bruge List. Hun spurgte
Harald og hans Brødre, fortælle Kongesagaerne, hvorledes de agtede at lade det
gaa med Herredømmet over Throndhjem. «I bære Kongenavn», sagde hun,
«ligesom Eders Forfædre, men besidde kun lidet af Riget og ere mange om dette Lidet;
Viken øster have Tryggve og Gudrød, hvortil ogsaa deres Æt paa en vis Maade
1 Snorre, Har. Graaf. Saga, Cap. 18.
2 Olaf den helliges Saga, Cap. 99 (hos Snorre Cap. 110). Han kjøbte sig en af de mange smaa Gaarde
paa Thjotta, og skaffede sig efterhaanden mere og mere Ejendom paa Øen, indtil han blev Enebesidder
af den. Ved denne Lejlighed siges det udtrykkeligt om hans Fader Eyvind, at han ej havde været rig paa
Gods og heller ikke besad store Ejendomme. Vi ville imidlertid nedenfor se, at han nævnes som en af
Anførerne i Jornsvikingeslaget; hans Fattigdom har altsaa ikke hindret ham fra at optræde som Høvding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
