Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SPENDT FORHOLD TIL DANEKONGEN
29
8. Harald Graafeld paa en spendt Fod med Danmark. Hans Anseelse og Magt.
Det var, som vi have seet, nu virkelig lykkets Harald Graafeld at underkaste
sig baade Viken og Thrøndelagen, og saaledes herskede han, om end kun for en
kort Tid, over hele Norge. Men ved at tage Viken i Besiddelse, uden at adspørge
Danekongen Harald Gormssøn, traadte han i et fiendtligt Forhold til denne sin
Velgjører og Fosterfader. Thi Viken betragtede Danekongernes Æt fremdeles
som et dem med Rette tilhørende Landskab, hvilket kun Mangel paa tilbørlig
Magt hidtil havde hindret dem fra at tage i Besiddelse. Vi have nævnt,
hvorledes allerede Erik Blodøxe efter al Sandsynlighed har erkjendt Danekongens
Overhøjhed, hvad Viken angaar, og hvorledes Besiddelsen af Viken egentlig var
Aarsagen til Striden mellem Haakon Adelsteensfostre og Harald Gormssøn1. At
denne virkelig var misfornøjet med Haralds Færd, sees tydeligt deels deraf, at
han gav hans Dødsfiende Haakon Jarl en saa venlig Modtagelse og viste ham
saa megen Naade, deels af enkelte Ytringer, der forekomme hist og her i
Old-skrifterne, hvor disse Begivenheder omhandles. Der siges saaledes udtrykkeligt
ved en senere Lejlighed, at Gunnhilds Sønner bleve tagne af Dage, da de bleve
ulydige mod Danekongen2, og paa et andet Sted, at Harald indesad med Dane-
udfører denne Beslutning paa Thinget, hvor han overrækker Kongen Skatten; idet nemlig Kongen betragter
Pengene, tager Klypp en Øxe frem under sin Kappe, og sætter den i Hovedet paa Kongen, men bliver
øjeblikkeligen gjennemboret av sin Frænde Agmund, Hørde-Kaares Søn. Aaluf følger siden til Island
med Bødvar, en Broder til Hall paa Sida, og egter ham, ligesom hendes og Klypps Datter
Gudrun egter Einar Eyjulfssøn paa Tveraa. Paa denne Fortælling, der kun findes i Flatøbogen
(der dog ogsaa tidligere meddeler den sædvanlige), støtter sig aabenbart et Sted i Biskop Kløngs
Slægtregister, aftrykt i Islendinga Sögur 1ste B. S. 361 efter et Pergamentsbrudstykke af den saakaldte
Mela-bog af Landnåma, nedskrevet i det 14de Aarhundrede; det heder her, at Kløngs Farmoder hed Thorkatla,
hendes Moder Gudrun, og at Gudruns Moder var Helga, Datter af Einar Eyjulfssøn og Gudrun Datter af
Klypp Thordssøn. Men deels strider det mod Tidsregningen, at Einar, som endnu levede efter 1020, skulde
egte Aaluf 964, og at Ædhelred, der besteg Thronen i 978, allerede i 964 skulde være Konge, deels er det en
paatagelig Urigtighed, at Sigurd skulde have vovet at kræve Skat af den engelske Konge; hertil kommer,
at Landnåma selv veed hverken noget om Halls Broder Bødvar, eller om Einars Giftermaal med Aaluf.
Det hele synes derfor at være sammensat for at forherlige nogle islandske Ætter. Der er endnu en
forskjellig, men heel omstændelig Beretning om Sigurds Drab i den opdigtede Thord Redes Saga. Man behøver
ej bedre Beviis paa dens Uefterrettelighed end at erfare, at Aaluf siges at være en Datter af Skegge paa
Reyke, d. e. Midfjordskegge paa Island, og at Sigurds Drab henføres til Oplandene. Historia Norvegiae
fol. 8. a. siger, man skulde næsten tro ved en Misforstaaelse, at Sigurd blev dræbt til Things ved en Opstand
af Bønderne paa Vors, anførte af Vemund Valubrjot (Vala- o: Spaakvinde-Bryder), men at det derimod var
Gunrød (Gudrød), som havde vanæret Klypps (han kaldes her Thorkel Klypp) Hustru og blev dræbt af
ham. Navnet paa den, der dræbte Klypp, angives forskjelligt; hos Snorre, i -Ågrip og i Hist. Norv. kaldes
han Erling gamle, i Fagrskinna derimod Sigurd gamle, i Flatøbogen Agmund Hørdekaaresøn.
1 Se fornemmelig B. II. S. 370, 371.
2 Nemlig i Olaf den helliges Saga Cap. 50, hvor disse Ord lægges den svenske Konge Olaf i Munden.
Vel kan man naturligviis ikke stole paa, at Olaf just har udtalt disse Ord, men man ser dog deraf, at i det
mindste Sagaforfatteren betragtede Sagen paa denne Maade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
